I Danmark får en økologisk høne flere kvadratmeter at leve på end i andre EU-lande. Det skriver EPN.dk.
Landbrug & Fødevarer (L&F) startede i sidste uge en kampagne mod skrappe danske fortolkninger af EU-regler. Her bliver økologiske høns brugt som et eksempel. Europæiske høns har krav på fire kvadratmeter, men i Danmark får de hele seks, mens de i Sverige i perioder har under fire kvadratmeter.
L&F ser Danmarks tolkning af reglerne som tåbelig, og mener, at det skader Danmarks konkurrenceevne
Forskellen på landene skyldes en tolkning af, hvor meget ro, arealet, som hønsene går på, skal have. I Danmark hedder reglen 60 dages ro om året eller 120 dage hverandet år.
Arealet skal være naturligt med buske og træer, og minde om det, som hønen ville møde i et naturligt skovmiljø. Slitagen på arealet gør, at det skal have hvile. I Danmark har man besluttet at give hønsene to kvadratmeter mere, så slitagen på arealet er mindre.
Kilde: EPN.dk.