Emilies forsvinden: Familien udlover dusør på 40.000 kroner
Den 17-årige pige har nu været forsvundet i 11 dage. Familien har nu samlet ind til en dusør.
Trods politiets og privates intense eftersøgning er 17-årige Emilie stadig forsvundet. Fotos brugt med tilladelse fra familien.
Trods politiets og privates intense eftersøgning er 17-årige Emilie stadig forsvundet. Fotos brugt med tilladelse fra familien. Foto: Privatfoto


Familien til den forsvundne Emilie Meng fra Korsør udlover en dusør på 40.000 kroner, som blandt andet private har doneret.

Familien til Emilie Meng fra Korsør, der har været forsvundet siden søndag den 10. juli, udlover nu en dusør på 40.000 kroner til den person, der kan føre dem på sporet at den 17-årige pige.

Det skriver Robin Witzner, fætteren til Emilie Meng, på Facebook-siden "Eftersøgningen af Emilie Meng".

- Emilie skal findes, lige meget hvad.. Vi udlover en dusør på 40.000,- til den person som kan give politiet oplysninger, der kan føre til en opklaring af sagen, skriver han.

Her beskriver han desuden de smerter, som ingen forældre fortjener, og om den uvished, som Emilies forældre befinder sig i.

Pengene til dusøren er især doneret af private, der på samme Facebook-side blev opfordret til at donere penge.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.