Eksperter: Starthjælp kan få flere i arbejde
Der er gode chancer for, at regeringens planer om at give en særlig lav starthjælp til flygtninge og indvandrere lige efter, de er kommet til landet, kan få flere i arbejde, lyder det fra ekspert.
Der er gode chancer for, at regeringens planer om at give en særlig lav starthjælp til flygtninge og indvandrere lige efter, de er kommet til landet, kan få flere i arbejde, lyder det fra ekspert.
Der er gode chancer for, at regeringens planer om at give en særlig lav starthjælp til flygtninge og indvandrere lige efter, de er kommet til landet, kan få flere i arbejde, lyder det fra ekspert. Foto: Scanpix


Den økonomiske krise er ved at ebbe ud, og flere af landets jobcentre er blevet langt bedre til at skaffe flygtninge i arbejde.

Derfor er der gode chancer for, at regeringens planer om at give en særlig lav starthjælp til flygtninge og indvandrere lige efter, de er kommet til landet, kan få flere i arbejde.

Sådan lyder den optimistiske vurdering fra direktør for Foreningen Nydansker Torben Møller Hansen, der arbejder med at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Regeringens endelige udspil er endnu ikke klar. Men umiddelbart tror jeg, at det vil indebære, at der bliver en øget forventning til jobcentrenes indsats, siger Torben Møller Hansen.

Torben Møller Hansen begrunder blandt andet optimismen med en nylig opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Den viser, at flere end 30.000 af de 40.000 nye arbejdspladser, der er blevet skabt i Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid, er gået til arbejdskraft fra udlandet.

- Analysen udfordrer det synspunkt, at man skal kunne perfekt dansk for at få et arbejde. Man må formode, at de fleste, der kommer hertil som flygtninge, vil kunne tage et job på nogenlunde samme vilkår som for eksempel mange østeuropæere. For eksempel distribution af aviser og havearbejde, siger Torben Møller Hansen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.