Ekspert: Ofte spild af penge at omlægge boliglån
Boligejere, som har beholdt deres F1-lån siden 1997, er bedre stillet i dag, end hvis de havde lagt lånet om.
F1-lånerne har sparet en mindre formue på ikke at lytte til branchens råd om at skifte låntype.
F1-lånerne har sparet en mindre formue på ikke at lytte til branchens råd om at skifte låntype. Bente Jæger Alsing


Det er langt fra altid en god forretning at omlægge boliglån, hver gang renten svinger, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

Boligejere, der har beholdt deres F1-lån, siden det blev introduceret i 1997, er i dag bedre stillet end boligejere, der har valgt obligationslån og konverteret regelmæssigt.

F1-låneren har i dag sparet 336.000 kroner på et lån på 1,5 millioner kroner, viser en beregning fra Nordea Kredit.

Samme konklusion er man nået til i Boligøkonomisk Videncenter, der har analyseret konverteringsstrategier i perioden 1995-2010.

- De boligejere, som intet foretog sig, blev bedre stillet end de, som lyttede til finanssektorens konverteringsråd, siger cheføkonom i videncentret Curt Liliegreen til Jyllands-Posten.

Han betegner de mange konverteringsråd som ren markedsføring. Det afviser boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

- Ja, vi tjener selvfølgelig på konverteringer. Men hvis ikke vi fortalte vores kunder om de konverteringsmuligheder, der dukker op, er jeg sikker på, at de ville se sig om efter et andet institut, hvor de kunne få bedre rådgivning, siger hun.

De seneste konverteringsbølger har bevist, at danske boligejere ved, hvad de gør, mener direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft.

- Man skal ikke lægge skjul på, at institutterne har interesse i at sælge deres varer. Men de er gode til at fortælle om fordele og ulemper, og at man derfor ikke skal konvertere for enhver pris, siger Karsten Beltoft.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.