Ekspert: Dansk-svensk uenighed har været længe undervejs
Uvenskabet mellem Danmark og Sverige er paradoksalt, da landene er mere på politisk bølgelængde end længe.


Det dårlige samarbejde om grænsekontrol og flygtningestrøm mellem Danmark og Sverige, er et resultat af mange års dårlig stemning mellem de to skandinaviske folk. Det mener Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet.

Søndag afviste Inger Støjberg (V), Danmarks udlændinge- og integrationsminister, blankt at følge Sveriges opfordring til at skærpe grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Den svenske justitsminister, Morgan Johansson, udtrykte nemlig, at en øget kontrol ved den danske grænse til Tyskland, kan betyde, at id-kontrollen mellem Danmark og Sverige bliver lempet.

- Jo mere effektiv kontrollen er mellem Danmark og Tyskland, desto mindre er risikoen for, at vi får store problemer mellem Danmark og Sverige, hvis vi hæver kontrollen, siger han til Politiken.

Spørger man Drude Dahlerup, skyldes fjendskabet, at mange års samarbejdsvanskeligheder nu er eskaleret.

- I årevis er der blevet opbygget dårlige stemninger mellem Danmark og Sverige, fordi man er begyndt at bruge hinanden som skræmmebilleder for at føre sin egen holdning frem.

- Nu står vi pludselig i en situation, hvor der er behov for at samarbejde og træffe beslutninger. Det er blevet svært, fordi der er opbygget et så elendigt forhold, siger hun til Ritzau.

Drude Dahlerup mener ikke, at det på nogen måder forbedrer forholdet, når Danmark og Sverige stiller krav til hinanden om grænsekontrollen.

Heller ikke selv om de to lande er mere på politisk bølgelængde, end de har været i mange år.

- Lige nu er Danmarks og Sveriges politik mere ens, end den har været i mange år, da begge lande er interesserede i at begrænse antallet af asylansøgere, siger Drude Dahlerup.

- Derfor er det paradoksalt, at de ikke kan sætte sig sammen og finde en løsning.

Ifølge Drude Dahlerup er den lunkne relation opstået, fordi man på begge sider af Øresund har brugt hinanden til at fremme holdninger på hjemmebanen.

- Dansk Folkeparti har eksempelvis kritiseret svensk flygtningepolitik. Det har ikke været, fordi de har været interesseret i Sverige, men derimod for at fremme deres egen, indenrigspolitiske sag.

- Det samme eksempel så vi, da forfatteren Jan Guillou kaldte danskerne for "besatte af islam", siger Drude Dahlerup.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.