DM i nøgensvømning - publikum smider også tøjet
Alle skal tage tøjet HELT af til svømmestævnet i Blovstrød i Nordsjælland senere på måneden.
Badetøjjet bliver hjemme, når der 24. april er DM i nøgensvømning i Blovstrød Svømmehal.
Badetøjjet bliver hjemme, når der 24. april er DM i nøgensvømning i Blovstrød Svømmehal. Foto: SCANPIX arkiv


Dresscoden er 'nøgen', når der fredag 24. april afholdes et ret så anderledes svømmestævne i Blovstrød Svømmehal i Nordsjælland.

Såvel deltagerne som publikum skal smide ALT tøjet, skriver Lokalavisen.dk om stævnet, der arrangeres af svømmeklubben Sigma SWIM i Allerød og Danske Naturister.

Stævnet er så vidt vides det første af sin art herhjemme, og arrangørerne håber, at det kan skabe en landstrend på nøgenfronten.

- Alle er velkomne, enten man vil deltage i stævnet eller blot heppe og lege i pausen, men nøgenhed en naturligvis en forudsætning, lyder det ifølge Lokalavisen.dk fra Danske Naturister-København.

Til stævnes skal dystes i forskellige discipliner: 50 meter brystsvømning, 50 meter fri (crawl), og fire gange firex50 meter fri.

Det er allerede en tradition, at der den sidste fredag i måneden i vinterhalvåret er nøgensvømning i Blovstrød Svømmehal. Og den sidste fredag i april går man så endnu længere med en decideret svømmedyst - og et krav om nøgenhed på publikumsrækkerne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.