Bolivias kontroversielle præsident Morales kan stille op til næste valg, siger landets forfatningsdomstol.
Finansministeren i det sydamerikanske land Bolivia kunne mandag stolt meddele, at landet ikke mere er Latinamerikas fattige pige mishandlet af de rige onde. Den rolle er overgivet til Paraguay, beretter det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina. Og udviklingen vil fortsætte, planlægger Bolivia.
Det hele skyldes (naturligvis) den visionære ledelse og økonomiske politik styret af Evo Morales, sagde økonomi- og finansminister Luis Arce. Der er bæredygtig vækst, omfordeling af velstand, konbtrol med inflationen og færre arbejdsløse. Heri har han ret. Bolivia har selv for Sydamerikas sunde regionale økonomi været en vækstkomet.
Tager en tørn mere
I en parrallel udvikling, der i hvertfald ikke blandt de rige i Bolivia og slet ikke oppe mod nord i USA, ser det politiske styre ud til at kunne fortsætte. Præsident Evo Morales, den socialistiske kapitalist med et flertal af befolkningen af oprindelig herkomst bag sig, agter at stille op til næste valg, skriver El Nuevo Herald.
Både i Sydamerika og Afrika er det yderst kontroversielt med folkevalgte ledere, der klæder til taburetterne. Sidst er det set i Venezuela, hvor nu afdøde Hugo Chávez, lod sig genvælge efter en ændring i landets grundlov.
Grundloven
I tilfældet Bolivia blev Evo Morales valgt som præsident i 2005, men gik på genvalg i 2009 (før tid) i forbindelse med vedtagelse og indførelsen af en ny plurinational grundlov, der omfatter over en snes “nationer”. Morales blev valgt med stort flertal, og hans parti dominerer kongressens kamre.
Bolivia grundlov dikterer, at en præsident kun kan sidde to 6-års perioder, men nu vil Morales altså stille op igen til en tredje runde. Argumentet er, at man først skal tælle efter reglen er vedtaget. Og mandag vedtog forfatningsdomstolen, at sådan er det bare – måske.
Oppositionen har højlydt protesteret med påstande om, at der er lovet en anden opgørelse, men domstolen har konsulteret senatet, der siger god for det. De samme regler gælder for de andre folkevalgte.
Oppositionen hævder, at Morales lovede ikke at stille op i 2014 mod til gengæld at få grundloven vedtaget. Det løfte vil blive testet ved Bolivias domstole i den kommende tid. Deadline for opstilling til valget i december er først i maj, skriver Prensa Latina.
Stadig fattig
Dermed er Evo Morales og vicepræsident Alvaro García på ingen måde sikret genvalg, selv om han og hans folk snart sagt sidder på hele statsapparatet. Mellemklassen stønner under den systematiske favorisering af præsidentens folk og landets fattige. Men siden 2006 har væksten været 4,8 procent om året og Bolivia har Latinamerikas laveste arbejdsløshed på 3,8 procent.
Fremskridtene er store i henhold til Bolivias egne statistiske opgørelser. I byzoner er antallet af borgere, der lever for under en dollar om dage, faldet fra 24 til 10 ud af hver 100. I landzoner er tallet siden Morales kom til magten reduceret fra 63 til 41.
Fordelingen af landets indkomster, meget af det fra salg af råvarer som gas og mineraler, er systematisk og ganske brutal for mellemklassen. I henhold til finansminister Arce modtog 33 procent af befolkningen, svarende til 3,5 millioner mennesker, en eller anden form for offentlig ydelse som for eksempel pension.
Den slags fik de fattige ikke, før Morales kom til. Sandsynligvis vil de atter stemme på deres mand.