Statsminister Helle Thorning-Schmidts forslag om at indføre adgangskrav til landets erhvervsuddannelser møder opbakning hos Danske Skoleelever.
- Det er en myte, at man ikke skal være god til at læse og regne for at tage en erhvervuddannelse. Ved at have adgangskrav, for eksempel i dansk og matematik, sikrer man, at eleverne rent faktisk har alle de basale færdigheder, siger formand Agnethe Vienberg Hansen til Newspaq.
Statsministeren er ikke selv kommet med noget konkret bud på adgangskravenes indhold. Men hvis der bliver tale om højere karaktergennemsnit fra folkskolen, har Danske Skoleelever et forslag til, hvad der skal ske med de elever, som risikerer at blive sorteret fra.
- De skal have noget god, intensiv undervisning, som er anderledes end det, de har oplevet i deres ti år lange skolegang. Det kan godt foregå på erhvervsuddannelserne, men det skal ske inden, de starter på første år af uddannelsen, fastslår formand Agnethe Vienberg Hansen.
Men det er en løsning med tvivlsom effekt, mener Christian Helms Jørgensen, der er uddannelsesforsker ved RUC.
- En betydelig del af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, har ikke særligt positive erfaringer fra folkeskolen. Det er blandt andet derfor, de har valgt en erhvervsuddannelse. De vil gerne noget andet end bare at fortsætte på en skolebænk, siger han.
Forslaget om at give den bogligt svageste gruppe ekstra undervisning kan meget vel give bagslag.
- En stor del af disse unge beskriver selv, at de egentlig ikke har fået noget særligt ud af de sidste år af folkeskolen. Der har været meget tomgang, og de betragter sig selv som umotiverede og skoletrætte. En betydelig del af dem har faktisk oplevet erhvervsuddannelserne som et positivt alternativ. Derfor kan man jo stille spørgsmål ved, om de vil få mere ud af endnu et år, siger Christian Helm Jørgensen.
De borgerlige partier har tidligere gået ind for adgangskrav til erhvervsskolerne, men det har regeringen førhen afvist.