Dansk skuespiller uhyggeligt tæt på terror: "Jeg sov over mig"
Adskillige døde og sårede efter terrorangreb i Bruxelles.
Af Christian Steffens Nielsen
MERE
- Først var jeg glad for, at vi havde undgået angrebet. Så fulgte en følelse af chok og lige nu er jeg bare skidesur. 
- Først var jeg glad for, at vi havde undgået angrebet. Så fulgte en følelse af chok og lige nu er jeg bare skidesur.  Foto: Scanpix/arkiv


Havde det ikke været fordi, at han sov over sig var Bodil-vinder Roland Møller sandsynligvis havnet midt i det kaos, der ramte Bruxelles-lufthavnen Zaventem omkring klokken 8 tirsdag morgen. To eksplosioner sårede og dræbte adskillige mennesker.

Det skriver tv2.dk.

Skuespilleren var på promoveringstur i Bruxelles med den prisbelønnede film ’Under Sandet’ og sad i en taxa på vej til lufthavnen, da eksplosionerne raserede lufthavnen.

- Vi var tre minutter fra at være i lufthavnen. Vi holdt på tilkørselsrampen. Jeg havde heldigvis sovet over mig, ellers havde vi været midt i det hele, fortæller Roland Møller til TV 2.

Skuespilleren har selv lagt en update på Facebook, hvor han sidder med filminstruktør Mikael Rieks i et fly - og han nøgternt konstaterer, at de to har snydt døden to gange i dag. 

(artiklen forsætter under updaten)

We just cheated death twice today. #onelove #unitedwestand today #LandOfMine just became #WorldOfMine ❤️❤️❤️❤️󾍛🏿󾍛🏾󾍛󾍛🏼

Posted by Rolaand Møller on Tuesday, March 22, 2016

Han takker taxachaufføren for at finde vej ud af Bruxelles ved hjælp af kreative veje. Roland Møller havde ellers foreslået at tage toget tilbage til centrum. Her blev en metrostation dog også ramt af et angreb.

- Først var jeg glad for, at vi havde undgået angrebet. Så fulgte en følelse af chok og lige nu er jeg bare skidesur. Hvad fanden har de her mennesker gang i? Hvad tror de, de opnår ved at slå tilfældige mennesker ihjel? De her beskidte selvmordsaktioner gavner jo ikke ligefrem deres omdømme, siger Roland Møller.

Dødstallet for hændelserne i Bruxelles tirsdag er nu steget til 34. Det skriver Reuters, der citerer det belgiske medie VRT. 20 personer mistede livet ved en metrostation, mens 14 blev dræbt ved lufthavnen i den belgiske hovedstad.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.