Dagpengeperioden sættes ned fra fire år til to år.
Det beslutter et flertal af politikerne på Christiansborg her til eftermiddag.
Forslaget træder i kraft den 1. juli og vil betyde, at op mod 15.000 arbejdsløse de kommende år vil miste dagpengene.
Af dem risikerer 10.800 at måtte sælge bilen eller huset, da de heller ikke kan få kontanthjælp.
Det bekymrer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag beregningen. Især fordi de ledige, der nu mister retten til dagpenge, ikke har udsigt til et snarligt job.
"Dem, der har været ledige i over to år, har nogle andre problemer end bare det at være arbejdsløse. De er ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate," siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i AE-rådet.
Han frygter, at flere mennesker parkeres i permanent langtidsledighed, ikke mindst på baggrund af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af danskere, der har et job at passe, fortsætter med at falde, selvom ledigheden har stabiliseret sig.
"Vi har tabt over 180.000 job på det private arbejdsmarkedet siden finanskrisen. Der er således lang vej tilbage til de gyldne tider. Så med mindre vi får et buldrende højkonjunktur, får vi ikke flere i job af at skære i dagpengeperioden," siger Frederik I. Pedersen.
AE-Rådet så hellere, at man fremrykkede aktiveringen, så man hurtigt fik en afklaring i forhold til de arbejdsløse.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig derimod over forringelserne af dagpengesystemet.
"Ved at forkorte dagpengeperioden får vi økonomiske fordele på kort sigt, og vi får bedre råd til at finansiere velfærden på længere sigt," siger hun og understreger, at "timingen er helt rigtig".
"Igennem seks måneder har ledigheden været stort set uændret eller svagt faldende. Vi kommer heldigvis bedre gennem krisen med færre menneskelige omkostninger, end vi havde frygtet. Samtidig er der en begyndende vækst i dansk økonomi. Der er god grund til at tro på, at ledige kan komme i gang igen, inden dagpengeperioden udløber," siger Inger Støjberg.