Bolivia anklages fra nær og fjern for at være storproducent af coca-blade og storleverandør af råvarer til kokain-produktion. Præsidenten i landet har en aparte bibeskæftigelse som leder af coca-bøndernes fagforeninger. Alle vegne i landet taler man om en voksende narko-økonomi. Altsammen er rigtigt.
Præsident Evo Morales har som slogan i årevis brug “Coca Si! Cocaina no!”. De to ting er nemlig vidt forskellige, fastslår han igen og igen. Coca tygger højlandsindianerne for at holde til strabadserne. Kokainen sniffer vestlige stofmisbrugere som rekreativt tidsfordriv. Narkoen er forbudt, bladene tilbedt.
Narkokrig
USA er anfører i en dyr krig mod narko, der får færre og færre tilhængere, fordi den ikke virker. Narkokrigen er blodig og koster tusinder menneskeliv. Se blot Mexico. Bolivia har haft et anspændt forhold til amerikanernes narkokrig og smed i 2009 hele projektet ud ad landet.
Stille og fredeligt har Bolivia taget hånd om coca’en på forskellig vis, herunder beslaglæggelser af illegale transporter og raffinerede narkotikum. Fattige Bolivia er begyndt at bruge moderne metoder som satelitter i kontrollen med landets produktion.
Mængden af hektarer beplantet med coca-buske er faldet 12-13 procent i 2011. Tallene bekræftes både af USA og FN, anfører NYTImes.com. Bolivianske myndigheder rydder illegale marker; især dem, der findes i nationalparker. Samtidig er bønderne sat til at passe på at naboerne ikke dyrker for meget.
Og så er bønderne i bjergene begyndt at tjene flere penge på at dyrke bananer til eksport.
Registrering
Løsninger er noget så nærliggende som registrering af bønderne og deres jorde, og hvad de dyrker. Lokale kan, hvis nogen overtræder grænserne, tilkalde soldater, der rydder marken. Sker overtrædelsen igen, bliver bondens marker totalt ryddet og han miste tilladelse til helt at dyrke coca-buske.
Systemet bygger på selvjustitsog kontrol med naboerne. Tilmed er de lokale coca-fagforeninger sat til at vogte medlemmerne, og gør de det ikke ordentligt, vanker der repressalier. I Chapare-området er der 43.000 dyrkere, og der er stadig mange, der snyder.
Voldsomt
Alt er ikke en succes i dette vanskelige problemsæt. Producenter af kokain er blevet bedre til at udnytte råvarerne, der er blevet forædlede. Også de kemiske processer leverer mere råstof til narkoen. Og så er de prroblemet med overproduktion.
Bolivia producerer voldsomt meget mere coca, end befolkningen nogensinde kan nå at tygge sig igennem. Nogle analyser fortæller, at specialt fra Chapare-regionen sælges det meste af høsten til narko-producenter. Landet er verdens tredjestørste producent af coca-blade efter Colombia og Peru.
Det meste af coca’en bearbejdes efter sigende i Bolivia, hvorefter den koncentrerede råvare til kokainen smugles over grænserne mod vest og syd. Den endelige marked for kokainen er Brasilien, der er blevet verdens næststørste forbruger af det narko.