Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
VI HAR LANGT FRA DE POLITIKERE vi har valgt, og vi har slet ikke de politikere, vi fortjener.
Vi har et fåtal politikere og meningsdannere, som medierne og partiejerne tillader os at vælge mellem. Lidt som et valg mellem Frisko og Premier … bare ikke muligheden for at vælge en tredje slags is med gode råvarer og høj kvalitet.
SYSTEMET ER GENNEMRÅDDENT: Alene tvangsudskrivningen af skattefri millioner til partierne, der fordeles efter størrelse i folketinget, helt uden indflydelse fra vælgerne, er fuldstændig urimelig og en forhindring for demokrati. Det er vedtaget af politikere, som ikke har spurgt om lov, men bare stukket nallerne ned i fælleskassen og raget til sig.
Dernæst er det et alvorligt demokratisk problem, at partierne kan modtage støtte fra hemmelige organisationer helt uden for al kontrol. Vi aner ikke, hvem der står bag partierne, og dermed ved vi ikke, hvem de repræsenterer. Politikere og partier skal have glasklar åben økonomi og åbne oplysninger om deres interesser og forbindelser. Vi har ikke brug for overvågning af borgere men af politikere og embedsværket.
Medierne er delvist finansieret af det folketing, der modtager penge for at blive valgt, og modtager penge for at kunne blive genvalgt. De små partier, protestpartierne, er henvist til afdelingen for små morsomme notitser i fem-linjers enspaltere gemt under farverige annoncer. Altså fyld for at forhindre hvide pletter på siden.
DEMOKRATIET ER SAT HELT UD af funktion - en illusion. Medlemsindflydelsen på de enkelte partier er stort set lig nul, og kun nogle få partier kan sige sig helt fri af topstyring. Et af dagens regeringspartier bekender sig til en tese, der er Kim Jong-un værdig: Partiet er fuldt og helt topstyret, hvilket sådan set er i strid med gældende lovgivning, hvor hvert folketingsmedlem skal stemme efter samvittighed og overbevisning. Lige det parti er købt og betalt af smårige selveksilerede børsmæglere (bydrenge med for høj løn) og reklamemillionærer (penge tjent på at stikke folk blår i øjnene). Partilederen og hans ejer har da også været på hyggetur i det nordkoreanske paradis for diktatorer.
Adgangen for nye partier og løsgængere er stort set umulig. Først skal man gennem en umulig proces, hvor partiets eventuelle støtter plages af blanketter og procedurer, så det bliver reelt umuligt at få ret til at opstille. Den proces styres og reguleres suverænt af de som har regeringsmagten (og af Folketinget). Rigtig mange af dem, der forhindrer enhver i at opstille, ved at forlange over 20.000 underskrifter er selv valgt ind i folketinget med personlige stemmer, der ligger under 10 procent af det en løsgænger skal møde op med. Det er ikke demokrati, det er udelukkelse.
Man kan sagtens anlægge en praktisk tilgang til det at være folkevalgt, og påstå, at det bliver svært at styre, hvis alle bare kan blive opstillet uden videre, og valgt ved at få flere stemmer end de øvrige. Gør man det, siger man også, at man ikke er interesseret i demokrati, men i kontrol.
DEN DAG ALLE HAR RET til at stille op, og hver enkelt repræsentant kommer ind på baggrund af antallet af stemmer, er den dag vi nærmer os et demokrati, og ikke mindst et punkt hvor man for alvor kan sige, at vi har de politikere vi fortjener (og har valgt).
Man må naturligvis gerne tilhøre et parti, men partierne bør ikke få stemmer til fordeling mellem de kandidater de selv foretrækker.
MEDIERNE KAN OG SKAL vi ikke styre, men vi skal heller ikke give medierne støtte. De må klare sig selv. Ingen skatte- og afgiftsfritagelse og ingen offentlig støtte. Mediehusene må selv finde ud af at klare sig. Det gælder også DR og TV2. Jeg mener, vi kan have en gratis nyheds- og informationsformidling betalt af det offentlige, men det skal ikke være underholdningskanaler, som sender Vild med Dans og X-Factor.
Journalistikken er (med få undtagelser) overladt til noget der ikke har en tøddel med objektivitet at gøre. Medierne fylder fladerne med hjernedøde youtubevideoer og skræmmekampagner og ikke meget andet. Nåh jo, laaaaaange vejrudsigter fyldt med fejlgæt.
Vi har altså heller ikke de medier, vi fortjener. Vi har de medier, som skaffer flest klik.
EKSPERTERNE OG MENINGSDANNERNE i eksempelvis DR er den samme eksklusive flok, der møder op hos de få værter, og siger de samme ting i de samme debatter om de samme emner, som ikke har en skid med hverdagen eller virkeligheden at gøre. De er der primært fordi de makker ret, kender rumlen og skaffer klik. De er der aldrig for at skabe debat i dybden.
Vi har ikke de politikere og medier vi fortjener, vi har det de vil give os, og vi vil ikke have det.
Der er voldsomt brug for at ryste posen og skabe et ægte demokrati. Ikke som vi har nu: Et oligarki.
Journalisterne har bolden på deres bane … og vi andre kan erobre den, bare vi lige gider sætte flæsket i bevægelse. Første skridt er at fjerne statstilskud til folkevalgte og medier.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.