Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
SOM TIDLIGERE FØRTIDSPENSIONIST og nuværende folkepensionist og far til en 10-årig dreng er det med glæde jeg oplever, at Legoland gør, hvad de kan for at lære mit barn noget om det virkelige liv.
Der er absolut ingen grund til at lade børn være glade og ubekymrede, og lade dem lege i uskyld - helt uden at tænke på, at nogle er mere værd end andre. Hvis man begiver sig ud af den vej, får børnene måske et fuldstændig urealistisk billede af det virkelige liv. Derfor er Legolands ledelse på rette spor, og for fremtidens skyld håber jeg, at landets mest driftige og udviklingsvenlige børnehaver og vuggestuer indfører Q-bot, så børnene hurtigt lærer deres pladser at kende.
Nu, hvor vi har gået og lagt til side i over et år, for at kunne fejre knægtens 10-årsdag i Lego, er der faldet en sten fra mit hjerte. Jeg har oprigtig talt være stærkt bekymret for, om det kunne skade min søn for livet med al denne forkælelse og virkelighedsflugt, men så kommer Legoland til undsætning og redder mit barns fremtid og min nattesøvn.
Legoland har indført et koncept, hvor man kan betale sig fra at stå i kø.
Det koster mellem 149 og 599 kroner ekstra pr. billet.
For 149 kr. er ventetiden den samme, men man behøver ikke stå i køen.
For 299 kr. er ventetiden cirka 50 procent kortere.
For 599 kr. kan man stort set undgå ventetid.
Kilde: Legoland.
UDVID 
INDGANGEN TIL LEGOLAND og dermed adgang til de mange forlystelser koster en lille familie som vores lige på den forkerte side af 1000 kroner, men så er der også en hel dags leg og underholdning, og mulighed for at købe mad til priser, der sundt og korrekt afholder familien fra at overspise.
Så langt, så godt, og alt synes at være i den skønneste orden, lige indtil man opdager, at børn slet ikke deles op efter forældrenes indtægt, og her er det min bekymring sætter ind: Hvad nu hvis mit barn kommer til at tro, at køkultur og lighed også gælder ude i det virkelige liv? Hvordan skal jeg forberede mit barn på den hårde verden?
Legoland har svaret til mig og fjerner lynhurtigt mine bekymringer: Problemknuseren hedder Q-bot (på dansk ville de være kø-robot), og den banker noget samfundsforståelse ind i ungerne. Ejerkredsen bag Lego er trofaste støtter til eksempelvis Liberal Alliance, hvis eneste formål er at sørge for, at vi alle har et mere og mere realistisk forhold til livet og samfundet: De som har skal naturligvis have endnu mere, og de som mangler skal også beriges ved at mangle endnu mere.
NATURLIGVIS ER DER ALTID nogle brokkehoveder, som absolut skal se det negative i Legolands lærerige tiltag, men se dog positivt på det: Børn lærer af dette her.
Min yngste søn kommer til at lære, at fordi far og mor ikke er rige, så kommer han til at tilbringe dagen med at stå i kø, og sådan lærer han, at han bare kunne have tænkt sig om, da han blev undfanget, og sørge for at det var sket hos rige forældre. Samtidig kommer han også i bedre form, når han skal stå i kø i timevis, og dermed bliver han ret beset sundere end rige menneskers børn, som må nøjes med at sidde på en bænk og spise dyre is, mens de venter på, at deres Kø-robot melder, at det er deres tur.
Legoland er ramt af kritik, men det tager de helt roligt, og forklarer tiltaget med, at mange kunder i udlandet gerne vil have det, og er glade for det. Her i huset ser jeg frem til at belære min lille søn om virkeligheden, når jeg fortæller ham, at grunden til, at nogen hopper ind foran ham i køen, hvor han har stået længe, ganske enkelt er, at de er rige nok. Fattigdom skiller os ud fra de rige, og det kan man ikke lære tidligt nok. Så er han godt rustet til at komme tidligt på arbejdsmarkedet i stedet for at læse jura og blive ansat i fars firma eller i et ministerium, hvor onkel står for afdelingens nepotismeansættelser.
PRISEN FOR EN KØ-ROBOT er heldigvis markant – havde den ikke været det, kunne alle og enhver jo købe, og hvad lærer ungerne af det? For vores lille familie vil det øge prisen for turen til Legoland med 60%.
Vi skal være glade for, at der findes så driftige og modige erhvervsfolk som dem bag Legoland, og være lykkelige over, at de ovenikøbet tager sig tid til også at være pædagogiske, når de reelt kunne blæse på den slags og kun bekymre sig om øget indtjening.
Jeg synes, vi skylder Legoland stor tak og regner med, at alle i Liberal Alliance, Venstre og Konservative står klar til at lave en lov, som fastsætter Legolands ret til at sælge kø-robotter, og udvide det, så det også kommer ind i folkeskolen, så børn af de forældre med højeste indtægter kommer først til kantinen og først under bruseren efter idræt.
Tak for at turde gå foran og holde fanen højt, Legoland. Tak!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.