Blev fyret for at være for gammel: Lærer får 330.000 kr. i erstatning
Det koster nu en skole 330.000 kroner at have indstillet en lærer til fyring på grund af hans høje alder.
En lærer mente, at han blev fyret på grund af sin alder og fik medhold i en klage til Ligebehandlingsnævnet. Han får derfor en godtgørelse på 330.000 kroner, svarende til ni måneders løn.
En lærer mente, at han blev fyret på grund af sin alder og fik medhold i en klage til Ligebehandlingsnævnet. Han får derfor en godtgørelse på 330.000 kroner, svarende til ni måneders løn. Arkivfoto: Colourbox


Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, da en 54-årig lærer blev indstillet til afskedigelse.

Det har Ligebehandlingsnævnet slået fast, skriver nævnet i sit nyhedsbrev.

Sagen drejer sig om lærer, der blev indstillet til afskedigelse som led i en større afskedigelsesrunde. Den skole, hvor han arbejdede, skulle i alt afskedige fem lærere og en pædagog. Det var dog en markant større procentdel af lærerne over 50 år, der blev indstillet til afskedigelse, end af lærerne under 50 år.

Og det har altså fået Ligebehandlingsnævnet til at konkludere, at der er grund til at formode, at skolen har lagt vægt på lærerens alder ved beslutningen om at afskedige ham. Læreren fik derfor medhold og har nu krav på en godtgørelse på 330.000 kroner fra skolen. Det svarer til ni måneders løn.

Den indstillede lærer sagde efter han var blevet indstillet til afskedigelse selv op og fandt et nyt job.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.