Bios-chefer skal mødes med regionen: Forstår ikke problemet
Det er blæst ud af proportioner, mener cheferne for Bios i Holland.
Det er nogle forvirrede hollændere, som skal mødes med Region Syddanmark i marts. Bios Holland mener nemlig, at debatten er fordrejet og at sagen er blæst helt ud af proportioner.
Det er nogle forvirrede hollændere, som skal mødes med Region Syddanmark i marts. Bios Holland mener nemlig, at debatten er fordrejet og at sagen er blæst helt ud af proportioner. Foto: Scanpix/Arkiv


Når Region Syddanmark og Bios' danske og hollandske ledelse skal mødes og drøfte samarbejdet og tilliden til den danske direktør Morten Hansen, bliver det med nogle noget uforstående hollændere på den ene side. Det skriver DR Syd.

Bios i Holland kalder nemlig sagen for et rent dansk anliggende og synes, at debatten er blevet fordrejet:

- Det er blæst ud af propositioner, siger Bios' pressechef i Holland, Martijn van Leeuwen. Han bekræfter over for DR Fyn, at det fælles møde med Region Syddanmark vil blive afholdt i starten af marts.

Formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark Thyge Nielsen har selv tillid til Bios' danske direktør, Morten Hansen, og mener, det er helt op til ledelsen i Bios, hvilke konsekvenser sagen skal have for direktøren.

Fem af partierne i regionsrådet meldte i går ud til TV2 Fyn, at de har mistet tilliden til Morten Hansen efter det er kommet frem, at Bios-direktørens kone har forsøgt at lokke oplysninger ud af SF'eren Karsten Hønge under dække af at være en nysgerrig borger.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.