Jacob Holdt, kendt dansk fotograf og forfatter, er erklæret anti-racist - og medlem af Ku Klux Klan.
Han har været med i den berygtede racistiske gruppe i ti år, skriver Ekstra Bladet.
Årsagen er, at Jacob Holdt lærte nogle klanmedlemmer at kende, da han fulgte dem tæt for år tilbage, og kom til at holde af dem, fortæller han.
"Da jeg flyttede ind blandt medlemmerne, skete det samme, som altid sker, når jeg blander mig med mennesker. Jeg kommer til at holde af dem, lære at forstå dem og elske dem," siger den kendte dansker til Ekstra Bladet.
Han tilføjer, at klanmedlemmerne i dag ikke går rundt og myrder sorte mennesker, men at deres medlemsskab snarere skal ses som et råb om hjælp.
Kilde: Ekstra Bladet (Bemærk: Kræver abonnement)