En baby i Polen er i overhængende fare for dø, efter at den er født med en alkoholprocent på 4,5 i blodet.
Det oplyser politiet.
Den 24-årige berusede og højgravide mor kollapsede, da hun var på indløb i en spiritusforretning i byen Lodz, og hun blev omgående sendt på hospitalet.
Her blev barnet født to uger før tiden.
Morens alkoholprocent i blodet var 2,6 procent, da barnet blev født med kejsersnit.
Morens liv var ifølge lægerne i fare ved fødslen, og det nyfødte barn svæver stadig mellem liv og død, oplyser en talskvinde for politiet.
Til sammenligning er den polske alkoholgrænse ved bilkørsel 0,02 procent.
/ritzau/dpa