Autismeforening: Måltal for inklusion ændrer intet
Det er symbolpolitik, at regeringen vil fjerne måltal for inklusion, mener Landsforeningen Autisme.
Regeringen lægger op til at fjerne målsætningstal for inklusion i folkeskolerne. Men det har ingen effekt, siger kritikere.
Regeringen lægger op til at fjerne målsætningstal for inklusion i folkeskolerne. Men det har ingen effekt, siger kritikere. Foto: Simon Fals/Polfoto


Det er ren strategi og retorik, når regeringen lægger op til at fjerne måltallet om, at 96 procent af alle børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen.

Det mener Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme.

- Det er rigtig smart retorik. Man prøver at vise, at man imødekommer os, der har været kritiske over for det her. Men i virkeligheden er tallet ligegyldigt, for mange kommuner inkluderer allerede op til 100 procent af børnene.

- Det er altså ikke en inklusion, hvor man nødvendigvis går i skole. Det er bare tilknytning til folkeskolen. Men mange børn med autisme kommer så bare slet ikke i skolen, fordi de ikke kan, siger hun.

Mere positiv er meldingen fra ADHD-foreningen, hvis medlemmer også er involveret i folkeskolens inklusion. Her mener formand Jette Myglegaard, at det vil flytte fokus over på de vigtigere ting, når målet fjernes.

- Jeg tænker, at det kan være meget begrænsende at skulle gå ud fra et tal. Man kan komme til at fokusere på det i stedet for på skoledagen og den virkelighed, der er.

- Tal er ikke ligegyldige, det må bare ikke være det eneste, der styrer, siger hun.

Regeringen vil onsdag fremlægge planer om at afskaffe den omdiskuterede målsætning om inklusion på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe.

Heidi Thamestrup forventer ikke, at der kommer den store effekt ud af forslagene.

- Helt fra start har rammen for eftersynet været, at det ikke må koste penge. Det hele handler stadig om at spare. Samtidig nedlægger kommunerne specialskoler og sparer penge der, siger hun.

Det grundlæggende problem er ifølge hende, at kommunerne stadig har mulighed for at inkludere så meget, de vil. Og det tror hun, de vil fortsætte med, da det er billigere end at have specialtilbud. Det er et alvorligt problem, siger hun.

- Det betyder, at vi har mange medlemmer, der ikke kommer i skole, og som får det endnu dårligere. De vil gerne lære og være sammen med andre, men det kan de ikke, når de ikke bliver støttet bedre, siger hun.

Hun mener i stedet, at man i højere grad bør tilpasse tilbuddene i folkeskolen til de børn, der har særlige behov.

- Man skal have børnene til rent faktisk at deltage. For mig betyder inklusion, at man er i trivsel, og at man deltager. Det kræver tættere relationer og bedre struktur for børn med autisme, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.