Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Arbejdsløse: Vi svindler for at få fred

Jobkonsulent opfordrede Sara til at svindle med CVR-numre. Hør den og andre forklaringer på, hvorfor arbejdsløse går i proforma-praktik.

26. sep. 2012 kl. 11:10
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Flere arbejdsløse forklarer, at de vælger at snyde med virksomhedspraktikken for at få fred til at søge de job, de egentlig helst vil have.
Flere arbejdsløse forklarer, at de vælger at snyde med virksomhedspraktikken for at få fred til at søge de job, de egentlig helst vil have. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Fup og svindel for a-kassens kroner eller en harmløs fidus for at undgå meningsløs aktivering?

Der er delte meninger om, hvor slemt det er at forgive en virksomhedspraktik, som aldrig finder sted.

Men blandt tidligere proforma-praktikanter er der ingen tvivl. De har handlet i nødværge over for et defekt system.

"Jeg føler mig ikke som en svindler. Det er systemet, der er alt for stift," siger 31-årige Mette.

Gælder om at undgå meningsløs aktivering

Mette er ikke hendes rigtige navn, men ingen af de medvirkende i denne artikel ønsker at afsløre deres identitet af frygt for sanktioner.

"Det er ikke noget, man snakker så højt om, men det er forholdsvist normalt - i hvert fald i visse brancher," siger Mette.

Hun er uddannet inden for kunst og kultur og gik i fup-praktik hos en virksomhed, som hun tidligere har arbejdet lidt for.

Det gjorde hun for komme det private jobfirma, som hun var tilknyttet, i forkøbet.

"Min erfaring er, at jo tidligere man selv kommer på banen, jo bedre chance for at undgå, at man bliver tvunget til noget, som slet ikke giver mening," forklarer Mette, som i dag er i fast job.

Ifølge Mette selv sikrede proforma-praktikken hende fred til at dyrke det netværk, der i hendes branche er afgørende for, om man får job.

Firmaer svindler i solidaritet

Ønsket om at 'få fred' går igen hos andre fup-praktikanter.

30-årige Nikolaj har været i virksomhedspraktik otte gange, siden han blev færdiguddannet i sommeren 2011. Flere af dem har kun fundet sted på papiret.

"Jeg har jo playet systemet totalt," erkender han.

Ifølge de ledige hersker der en vis solidaritet, som betyder, at det ikke svært at overtale en lille virksomhed til at agere 'praktiksted'.

"Det er jo ofte folk, der selv har været i systemet, om som ved, hvor umyndiggørende og opslidende det er," fortæller Nikolaj, som i dag er i deltidsjob.

Jobkonsulenten: "Sådan er systemet"

For Sara blev den første af flere fup-praktikker arrangeret på direkte opfordring af jobkonsulenten hos anden aktør.

Jobkonsulenten forklarede, at han jo selv må finde en virksomhedspraktik til hende på en cafe eller lignende, hvis ikke hun selv kom op med noget.

"Og så foreslog han, at jeg jo bare kunne finde et CVR-nummer fra nogen venner eller familie, der har en virksomhed, som han så kunne skrive i papirerne," fortæller Sara, der er cand. mag. i kultur og sprog

Hun indvendte straks, at hun ikke havde lyst til at snyde.

"Jamen sådan er systemet, og så kan du jo selv få fred til at søge job," lød jobkonsulentens svar ifølge Sara.

Hun endte med at følge opfordringen og kom i papir-praktik i kærestens venindes firma.

Alle fulde navne på medvirkende i denne artikel er redaktionen bekendt.

Læs også: Proforma-praktik: Ledige fupper med CVR-numre

Læs også: :-) Arbejdsløse anmelder jobfirmaer

Læs også: Nedbrudt af jobkursus: Jeg gik grædende hjem

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
26.09-2012 | 12:16 af Hans Erik Kratholm Rasmussen
"Anden aktør" får en præmie på 15000 kr. hver gang de sender en klient i en måneds praktik. Det er et godt eksempel på, hvordan man smider millioner i et nytteløst molboarbejde. Alle de penge, man har postet i såkaldte jobkonsulenter, kunne med fordel have været anvendt til at efteruddanne ledige. Det er jo helt hul i hovedet, at man kun må få seks ugers selvvalgt kursus som ledig.
 
26.09-2012 | 12:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.09-2012 | 12:32 af Kim Harder
Kommentar er blevet slettet.
 
 
26.09-2012 | 12:34 af Kim Harder
Ja igen et bevis for, hvordan pengene fosser ud af de offenlige kasser uden der er styr på dem. Tænk hvis engang det offenlig fik styr på det med finasserne, og ikke øslede penge ud til ingenting, så ville vi enten kunne få en meget bedre veldfær, eller lavere skatte %. Men ingen af disse klåge åger, som sidder inde på borgen agter er følge op på disse ting. Blondinen skulle tage og smide de højhælede også komme i arbejdstøjet i stedet for.
 
 
26.09-2012 | 13:46 af Mickei Jacobsen
En ting er at disse regler er forfattet af folk inde på Borgen, som aldrig selv har fuldført en uddannelse eller har haft et job.
Det kan man kun ryste på hovedet af, for i sidste ende er det os som vælgere der selv har stemt dem ind...

En anden ting er at man hyrer firmaer ind til at tage sig af disse pratikker og at de så spiller med fordækte kort. Igen kan det jo ikke komme bag på nogen, da firmaerne ofte kun er oprettet med det ene formål at lave nogle hurtige penge. Og hvis man kiggede lidt på ejerkredsen bag disse firmaer ville man nok se at de er drevet af folk uden nogen forudgående kvalifikationer på området.

Sidst men ikke mindst, så er det mest foruroligende at de personer som står frem her, selv syntes at det er ok det de gør!
Der er en kæmpe forskel på hvilken type mennesker der misburger systemet. For hvis man er sendt ud igennem sin fagforening er det næsten umuligt at lave disse numre, da der her bliver fulgt op på tingene.
Men vi ser her hvordan akademikerer mener at de har en særstilling, som berettiger dem til at gøre som det passer dem!
Hvis man har læst på universitet og kommer ud med en uddannelsen inden for kunst og kultur, og ikke umiddelbart kan finde noget job, ja så må man i gang med at kvalificere sig inden for nogle andre områder.
Og skulle det være ved at servere på en café, ja så må de bare møde op.
Hvad berettiger akademikerer til at tro at de, til forskel fra andre lønmodtagerer, har krav på at få et job som matcher deres uddannelse?
De må som alle andre pænt tage hvad de kan få, og så kan de søge job indenfor deres uddannelsesfelt sideløbende. Og også dyrke deres netværk ved siden af der praktik.
Det er en skuffende indstilling fra nyuddannet akademikerer at de mener de har krav på forfordeling, fremfor resten af arbejdsstyrken!
 
19.11-2012 | 09:56 af Finn Sørensen
En magistergrad i kunst og kultur! Med udgangspunkt i studiet af varianter af Japansk papirfoldning igennem tre århundreder! Hvorfor kan jeg ikke få et job?
 
19.11-2012 | 10:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites