Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DISCOUNT-JOB I ALDI

Ansatte slår alarm: Frygter røveri i Aldi

Lav bemanding og små butikker er en farlig cocktail. Aldi bliver røvet så tit, at ansatte er bange for at komme på arbejde. "Det er et spørgsmål om tid, før det går rigtig galt," advarer HK Handel, som trygler Aldi om at øge sikkerheden.

26. april 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det gik rigtig galt i februar 2001, da en 25-årig kassedame blev skudt i låret under et røveri i Aldi i Kokkedal. I dag får hyppige røverier mod Aldi HK til at frygte, at det snart går galt igen.
Det gik rigtig galt i februar 2001, da en 25-årig kassedame blev skudt i låret under et røveri i Aldi i Kokkedal. I dag får hyppige røverier mod Aldi HK til at frygte, at det snart går galt igen.
Foto: Polfoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Billige varer på hylderne er ikke ensbetydende med, at der ikke er penge i kassen. Og når sikkerheden også er discount, bliver butikken en magnet for butiksrøvere.

Tip os om Aldi

 

Er det kun dagligvarerne i Aldi, der er discount, eller gælder det samme for medarbejdernes vilkår?

 

Det spørgsmål undersøger Avisen.dk lige nu.

 

Skriv på soren@avisen.dk eller jakob@avisen.dk, hvis du har tip om, hvordan det er at arbejde i Aldi.

 

Aldi-forretninger bliver røvet så tit, at mange ansatte frygter at komme på arbejde.

Det oplyser HK Handel, som organiserer mange af discountkædens medarbejdere.

"Der ER mange røverier i Aldi. Vi har medlemmer, der allerede er blevet overfaldet, og som frygter, at det sker igen, mens andre er bange for at arbejde alene i Aldi," fortæller faglig chef Kim Jensen.

Røvere elsker Aldi

Det er en kombination af lav bemanding, små butikker og lange åbningstider, der gør Aldi særlig attraktiv for røvere.

Ifølge Dansk Erhverv er det nøjagtig de kriterier, der gør supermarkeder særligt udsatte for røveri.

"Vi kan ikke nævne nogen navne, men det er tit og ofte mindre supermarkeder, der ligger lidt isoleret og har lav bemanding, der bliver røvet," siger juridisk direktør Lars Alexander Borke.

Rigspolitiet bekræfter, at antallet af røverier mod supermarkeder er steget markant, men ønsker heller ikke at nævne navne af frygt for at inspirere endnu flere røvere.

Det samme er tilfældet for Arbejdstilsynet. En aktindsigt foretaget af Avisen.dk i efteråret viser dog, at Arbejdstilsynet flere gange har gjort Aldi opmærksom på, at de skal gøre mere for at forebygge røverier.

Læs artiklen: Farligt at arbejde i Aldi

Det er blandt andet tilfældet for Aldi i Kolding, der blev røvet i 2008, 2009 og igen i 2011.

Banker er for besværlige at røve

Problemet er vokset i takt med, at bankerne har øget deres sikkerhed, og mange tankstationer er blevet pengeløse om aftenen.

Det betyder, at mange kriminelle i dag går efter supermarkeder, når der skal skaffes kontanter - og helst dem med den laveste sikkerhed.

"Aldi kører med lavere bemanding end andre discountsupermarkeder, så det er klart, at det stiller dem i en særlig høj risiko," siger Kim Jensen fra HK Handel.

En gennemgang af de senere års mange røverier mod Aldi-butikker viser da også, at flere røverier er foregået, mens der kun var en eller to ansatte i butikken.

Se listen: Så farligt er det at arbejde i Aldi

Kritikken kommer dagen efter, at Avisen.dk kunne afsløre, at Aldi-ansatte skriver under på, at deres private erstatning tilfalder arbejdsgiveren, hvis de kommer ud for en ulykke i fritiden.

Afsløring: Aldi vil have fingre i kassedamers erstatning

Avisen.dk kunne også fortælle, at ALDI forbeholder sig retten til - uden særlig grund - at gennemrode medarbejdernes tasker og biler.

Læs artikel: ALDI i kontrolrus: Vil tjekke kassedamers bil

Frygter alvorlige konsekvenser

Røverierne er samtidig blevet mere rå - og det får HK til at frygte for medlemmernes sikkerhed.

"Der er desværre sket en forværrelse; folk bliver bagbundet og truet med våben. Det er et spørgsmål om tid, før der sker noget alvorligt," siger Kim Jensen fra HK Handel.

De mange røverier har fået andre supermarkedskæder til at øge sikkerheden. Blandt andet har Fakta indført såkaldte 'safe pay-systemer', hvor alle kontanter går direkte i en aflåst boks, som de butiksansatte ikke har mulighed for at åbne ved røveri.

HK har flere gange kritiseret den dårlige sikkerhed efter røverier i Aldi-butikker, og ligger i øjeblikket i dialog med Aldi-ledelsen om bedre røverisikring i kædens 250 danske butikker.

Konkurrent har forbedret sikkerhed

Det kan dog blive sin sag at overtale den prisbevidste tyske kæde til at indføre safe pay-systemer. De røverisikre kasser koster nemlig i omegnen af 150.000 kroner per kasse.

Arbejdsmiljøkonsulent Birte Haugaard fra HK Handel mener dog, at bedre sikkerhed i Aldi ville være pengene værd.

"Det ville være investeringen værd, i og med at man både sikrer butikkerne mod røveri og medarbejderne mod den store psykiske belastning, det er at blive udsat for et røveri," siger hun.

Avisen.dk ville meget gerne have haft Aldi's ledelse til at forholde sig til, hvor vidt deres ansatte er i højere risiko for at blive udsat for røveri end ansatte i andre supermarkeder - og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, ledelsen mener, er nødvendige.

På trods af gentagne henvendelser har Aldi-direktør Jan Lund dog ikke givet lyd fra sig.

DISCOUNT-JOB I ALDI
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
26.04-2012 | 09:51 af Kurt A. Nissen
Husker ALDI at hjælpe de ansatte der har været udsat for røveri i ALDI, får de krisehjælp og bliver arbejdsulykken anmeldt som en arbejdsskade, da man aldrig ved om der kommer psykiske men senere, eller overholder ALDI ikke loven og er de kunoptaget af at kontrolere deres ansatte, frem for at hjælpe dem som på deres arbejde har været udsat for en stærk psykisk belastning.
Håber at ALDI vil svarer - Som kunde i ALDI har jeg krav på et svar syntes jeg.
 
 
26.04-2012 | 11:02 af Jan Danum
Hvis man skal tro bare en lille smule af hvad man kan læse i diverse nyhedsmedier, er der nok ikke den store chance for at Aldi vil gøre noget som helst der hjælper de ansatte - Det er sørgeligt at de ikke er kommet videre
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites