Flere og flere offentligt ansatte skifter tastatur og musearm ud med mumlen og mikrofon. I mindst 15 kommuner har man investereret i talegenkendelse.
Fænomenet har været kendt i flere år blandt lægesekretærer og læger, der bruger det til at tale journaler ind. Nu breder det sig på jobcentre og blandt sagsbehandlere i kommunerne.
Talegenkendelse går ud på, at man taler sin tekst ind i en mikronfon, og så skriver computeren, hvad den mener, man siger. Ligesom en sms-ordbog lærer programmet efterhånden hvilke ordsammensætninger, man plejer at bruge, og bliver bedre til at genkende ens udtale.
Bruger man det ofte, vil systemet genkende mere end 90 procent af ordene uden problemer.
"Der er lagt op til, at man kan tale seks gange hurtigere, end man kan skrive, når man kommer op og får en høj genkendelsesgrad," fortæller Mai-Brit Berg, der er digital supporter i Fredericia Kommune.
Her er hun tovholder og underviser på talegenkendelse, som kommunen begyndte at køre ind for tre år siden. Hun tror på, at talegenkendelse er fremtiden.
"Men det er lidt svært at løbe i gang. Det er en stor omvæltning i folks liv, ligesom da computeren afløste skrivemaskinen. Man skal lære at tale skriftsprog. Det må man sige giver nogle udfordringer," siger hun.
Svært at tale skriftsprog
Med den ordbog, som de fleste kommuner bruger, kan systemet genkende omkring 800 millioner ord og ordsammensætninger. Alligevel er IT-firmaet IBM, der sælger talegenkendelses-løsningen til kommunerne, hele tiden nødt til at tilføje nye. Systemet havde i starten store problemer med tal, navne og nogle kommunale udtryk.
Mai-Brit Berg siger, at trods programmets svagheder, er den største udfordring i brugernes vaner.
"Vi er så vant til, at ordene kommer ud i gennem fingrene. Nu skal vi til at have dem ud i gennem munden, og det er svært. Rigtig svært," siger hun.
Men det er dyrt at skifte tastaturet ud med tale. IBM, der er hovedleverandøren til kommunerne, vil ikke komme med et bud på en pris, men siger det ikke kan betale sig under 30 brugerlicenser. Deres løsning er baseret på en serverløsning og kan altså ikke købes til en enkelt computer.
Det betyder, at det er fristende for kommunen at lægge besparelsen ind i budgettet med det samme for at finansiere indkøbet. Men det advarer HK Kommunal i mod. Næstformand Mads Samsing henviser til Europas største projekt med stemmegenkendelse i Odense Kommune.
Her var der lagt op til at det nye system, der kostede 17,1 milion skulle give en besparelse på 78 millioner og reducere skrivetiden hos hver medarbejder med omkring 50 procent. 1425 medarbejdere skulle bruge det.
Men det har taget tre gange så lang tid som forventet at køre ind, og frustrerede medarbejdere har kæmpet med at få indkøringen presset ind i deres daglige arbejde.
"Man har troet, man, at man kan høste besparelsen fra dag et, og sådan har det vist sig ikke at være. Det giver også et stort pres på medarbejderne," siger Mads Samsing.
Tåbelige og farlige fejl
Han mener, det kan være resourcebesparende på sigt og frigøre tid fra administration, så den kan bruges på borgerne.
Men Mads Samsing advarer mod at stole så meget på teknikken, at man skærer kontrolfunktionen væk, så ingen læser journalerne i gennem efter indtalingen.
For stemmegenkendelse kan lave lige så meningsforstyrrende og tåbelige fejl som den berygtede sms-autokorrektur.
"Hvis man skærer helt ind til benet, er der en potentiel risiko for patientsikkerheden og retssikkerheden. Det er risikabelt at forcere udviklingen," siger Mads Samsing.
Søren Julius Schmidt, der står for talegenkendelse i IBM, mener på den anden side, at talgenkendelse i kommunerne kan være en sikkerhed for borgerne.
Mange kommuner og jobcentre har en ugentlig lukkedag, hvor de skriver de journal-notater ind, der har hobet sig op i løbet af ugen.
IBM: Slut med lukkedage på kommunen
Med talegenkendelse er det hurtigere at tale journalen ind med det samme, - måske endda mens borgeren selv hører det.
"Det får både dokumentationen fra hånden og giver en bedre sikkerhed, for hvem kan helt huske, hvad der blev sagt ud en uge gamle notater," siger Søren Julius Schmidt.