Alternativet stoler på Løkkes evighedsløfte om EU
Løkkes såkaldte evighedsløfte får Alternativet til at drømme om to krydser på stemmesedlen 3. december.
Alternativets Rasmus Nordqvist stoler på statsministerens evighedsløfte om folkeafstemning.
Alternativets Rasmus Nordqvist stoler på statsministerens evighedsløfte om folkeafstemning. Foto: MADS NISSEN/POLFOTO


Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) løfte om en ny folkeafstemning, hvis Danmark på et tidspunkt skal indgå i en EU's fælles asyl- og udlændingepolitik, er en god melding for Alternativet.

Det siger Rasmus Nordqvist, EU-ordfører for Alternativet.

- Jeg stoler på statsministerens løfte, siger Nordqvist til Ritzau.

Da Løkke afgav sin garanti tirsdag i sidste uge i forbindelse med Folketingets åbning, var det med tilføjelsen, at garantien gælder, "indtil solen brænder ud".

Alternativet støtter de fem ja-partier Venstre, Socialdemokraterne, SF, De Radikale og De Konservative forud for folkeafstemningen 3. december om EU-retsforbeholdet, men er ikke med i selve forligskredsen.

I torsdags fremsatte Alternativet et beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen at sende spørgsmålet omkring en fælles asyl- og udlændingepolitik på stemmesedlen allerede ved folkeafstemningen 3. december.

Alternativet vil gerne have, at Danmark indgår i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik. Det er også målet for SF og De Radikale, men ikke for Venstre, Socialdemokraterne og De Konservative.

Løkkes evighedsløfte har skabt spild blandt de fem ja-partier. På et møde i fredags lykkedes det ikke partierne at blive enige om at lave en tillægsaftale til lovteksten.

Alligevel konstaterede Løkke efter mødet, at hans ord stod ved magt: Danmark kommer aldrig til at indgå i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik uden en forudgående folkeafstemning.

Nordqvist slår fast, at han stoler 100 procent på Løkkes løfte.

- Løkke sagde det fra Folketingets talerstol, og statsministeren står ikke der og lyver, siger Nordqvist.

Ja-partierne ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.

Nej-partierne, som inkluderer DF og Enhedslisten, mener, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale eller en ny folkeafstemning, der kun handler om Europol.

Desuden er nej-partierne bange for, at et flertal på Christiansborg fremover kan bestemme over Danmarks deltagelse i EU's retspolitik.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.