Grevinde Alexandra har skåret en halv million kroner af prisen på sin sommerresidens i bjergene uden for byen Alanya i Tyrkiet.
Det skriver ugebladet Tæt På.
Således er prisen faldet fra godt 2,2 millioner kroner til knap 1,78 millioner kroner for de 170 kvadratmeter luksus, som hun i 2009 købte af kendis-frisøren Dennis Knudsen.
For de 1,7 millioner kroner får man jacuzzi, hårde hvidevarer, alle danske tv-kanaler, aircondition, marmorgulve og et kæmpe udendørsareal. Dertil kommer to badeværelser og fire balkoner.
Huset ligger i Oasis Club 1, hvor også Johnny Hansen fra dansebandet Kandis og Remee fra blandt andet X Factor har en bolig. Det var Remee som i sin tid etablerede ferieparadiset Oasis Club.
For et år siden skilte Alexandra sig af med et andet luksushus i Oasis Club. Det var et hus på 390 kvadratmeter, som hun havde sammen med sin eksmand, Martin Jørgensen.
Du kan se Alexandras luksusbolig her