Ærlig pædagog: "Jeg er ked af det. Jeg kan ikke leve op til jeres forventinger"
"Vuggestuen og børnehaven kan ikke leve op til deres formål, hvis der ikke kommer (mange) flere ressourcer til," skriver pædagog Lilian Redam.
Desværre er de børn mest udsat, som heller ikke derhjemme har optimale levevilkår, skriver Lilian Redam. 
Desværre er de børn mest udsat, som heller ikke derhjemme har optimale levevilkår, skriver Lilian Redam.  Foto: Privatfoto


"Til alle forældre, som har børn i vuggestue og børnehave: Jeg er ked af det. Jeg kan ikke leve op til jeres forventninger."

Sådan skriver pædagog og PD i psykologi Lillian Redam i et debatindlæg i Politiken.

Hun beskriver en "kritisk" situation og en hverdag, hvor hun ikke er i stand til at udføre opgaverne på en måde, der gør børn og voksne tilfredse. Hun og hendes kolleger kan ikke løbe stærkere, end de gør, og lederne kan ikke planlægge bedre. Mulighederne er udtømte, skriver hun.

Det resulterer ifølge Lillian Redam i svigt. Svigt, som betyder at nogle af børnene simpelthen vil tage varig skade - op mod 20 procent vurderer hun.

De ansvarlige er holdt op med at lytte

"Desværre er de børn mest udsat, som heller ikke derhjemme har optimale levevilkår. Vi vil gerne. Vi kan godt. Vi har viden. Vi kender konsekvenserne. Men vi kan ikke længere tie, vi må sige sandheden: Vuggestuen og børnehaven kan ikke leve op til deres formål, hvis der ikke kommer (mange) flere ressourcer til," står der i debatindlægget.

Ifølge Lillian Redam er de ansvarlige er holdt op med at lytte. Så i stedet adresserer hun problematikken til forældrene.

"Men hvad med jer forældre – det er jo jeres børn. Er I også bare ligeglade?" slutter hun af med at spørge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.