Der er givetvis magt, ære og masser af følelser på spil, når omkring 2.500 byrådssæder skal fordeles ved kommunalvalget den 19. november.

Men penge er der ikke nok af, og det risikerer at skævvride sammensætningen af lokalpolitikere og sænke kvaliteten af deres arbejde.

Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening.

"Der er nu gået 16 år, hvor man overhovedet ikke har reguleret på kommunalpolitikernes løn, og det betyder, at de er sakket markant bagud i forhold til alle andre. Det skal der rettes op på, så der ydes en rimelig kompensation for det afsavn, som man selv og ens familie lider, når man påtager sig en vigtig samfundsnyttig opgave," siger næstformand Erik Fabrin (V).

Læs også:

Se kortet: Er der fejl på din lønseddel?

Vederlaget er skrumpet

Et byrådsmedlem modtager i omegnen af 100.000 kroner årligt for ulejligheden, hvis man udover grundvederlaget på 66.000 kroner medregner et par udvalgsposter og mødediæter.

Siden 1997 er beløbet reelt skrumpet, fordi det halter efter prisudviklingen i samfundet, mens arbejdsmængden er steget betydeligt som følge af større kommuner, indviklede reformer og færre byrådsmedlemmer.

I 1970 brugte et byrådsmedlem i gennemsnit ti timer om ugen, og ved sidste kommunalvalg i 2009 slugte byrådsarbejdet 18 timer.

Tidsforbruget nærmer sig nu 20 timer om ugen - altså en regulær fordobling siden 1970. Det vurderer programleder Ulf Hjelmar fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (KORA), som har en ny undersøgelse af tidsforbruget på trapperne.

Læs også:

Politiker hyrede sex-sekretær for skattepenge

"Vores klare forventning er, at vi også i år vil se et stigning i tidsforbruget, så det nu lander omkring et gennemsnit på 20 timer om ugen," siger han.

Målt i forhold til et årligt vederlag på 100.000 kroner svarer det til en timeløn på 96 kroner.

Børnefamilier har ikke råd til politik

Tidligere undersøgelser har vist, at otte ud af ti kommunalpolitikere ikke mener, at vederlaget står mål med arbejdsindsatsen.

Ifølge Anvendt Kommunalforskning udgør det lave vederlag en del af forklaringen på, at yngre, småbørnsforældre og privatansatte er underrepræsenteret i nærdemokratiet.

Læs også:

Kommuner sparer: Lønsedler er fyldt med fejl

"Især for børnefamilier er det vigtigt, at man kan få pengene til at slå til. Og der ved vi altså, at det afholder nogen fra at deltage i politik," siger Ulf Hjelmar.

Erik Fabrin mener, at det støt eskalerende tidsforbrug sætter en tyk streg under behovet for et lønhop til byrødderne.

"Vi risikerer at få en dårligere kvalitet af kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det bliver i sidste ende rigtig dyrt og dårligt – både for det nære demokrati og den forvaltning af borgernes penge, som der foregår," siger KL-næstformanden.

Vestager afviser lønstigning

Med henvisning til den trængte nationale økonomi afviste økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sidste år at give byrådsmedlemmer mere i lønposen.

Kort efter besluttede Folketingets politikere, som har et årligt vederlag på over 600.000 kroner, dog at hæve deres egen løn.

Margrethe Vestager har over for Avisen.dk ikke ønsket at kommentere sagen.

Klart signal: I er lavstatus

Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær er det næppe pengene, men mere princippet, som afholder Folketinget fra at skrue op for vederlaget.

"Vi kan jo gode lide ideen om, at det er amatører, som gør det, fordi de brænder for det, og ikke for at tjene penge. Men i et samfund, som på alle andre områder vurderer folk efter, hvor meget de får i løn, siger vi jo nærmest til de her lokalpolitikere, at de er lavstatus," siger professoren fra Syddansk Universitet.

"Det er sådan en knast, som man set udefra kan undre sig over, at man ikke bare kommer af med," fortsætter han.

Læs også:

Vred forsker: Kassedamernes løn er for ussel