Forfatningsdomstolen i Guatemala har anulleret eks-diktator Efrain Rios Montts 80 års dom for folkemord på grund af en juridisk-tekniske fejl.
Domstolens beslutning faldt med 3 stemmer imod 2. Hans støtter i samfundet jubler ikke overraskende.
Rios Montt forestod som kup-general i 1982 og diktator i Guatemala de mest brutale år i landets borgerkrig, der kostede ihvertfald 200.000 fortrinsvis maya-folk livet. Sandhedskommissionen i landet tilskrev 90 procent af uhyrlighederne til militæret.
General Montts rolle er langvarig i Guatemala, selv om han selv blev kuppet fra magten af sin stabschef i 1983. han har været præsidentkandidat uden at vinde og medlem af kongressen. Indtil 2012 har han således nydt immunitet på grund af sit valgte embede.
Retsagen imod ham indledte straks han forlod kongressen. Ex-diktatoren har hele tiden erklæret sin uskyld, fordi han overhovedet ikke vidste, hvad der foregik ude i bjergene og ikke havde direkte kommando over tropperne.
Sagen
Den juridiske fodfejl skete den 19.april, hvor domstolen ikke tog en appel fra Montts advokat til følge. Dommen på 80 års fængsel er således nu ikke-gældende, men det er fortsat usikkert, hvad der sker fremover. Hovedparten af vidneudsagnene gælder stadig.
Rios Montt er den første tidligere statschef dømt for folkemord i sit eget land. Han blev dømt for at forsøge at udrydde et helt maya-folk (Ixil), som han mente støttede venstreorienterede guerillaer i bjergene. Borgerkrigen varede fra 1960 til 1996, så Montt var ikke den eneste ansvarlige for de mange døde.
Konkret handler sagen, der næppe er færdig, om 15 massakrer udført imod Ixil-mayaer i Quiche-regionen i det nordlige Guatemala, der medførerte 1,771 døde.
USAs rolle
USAs efterretningstjeneste CIA var med til at kuppe Guatemala i 1954 og støttede en lang række diktatorer aktivt. Rios Montt blev i 1982 hurtigt USAs præsident Ronald Reagans darling i Guatemala.
På det tidspunkt var USA dybt involveret med hemmelig støtte imod venstreorienterede guerillaer i både El Salvador og Nicaragua. Forholdene i Guatemala havde dog været for ækle til at USA kunne støtte og i 5 år fastholdt man en våbenembargo, skriver the New York Times.
USAs deltagelse i den beskidte krig imod guerillaer og maya-befolkningen var så politisk pinlig, at præsident Bill Clinton i 1999 drog til Guatemala for personligt at undskylde overfor befolkningen.