40.000 ekstra politianmeldelser - hvert år.
Det er, hvad politiet kan se frem til, hvis pædagoger, hjemmehjælpere og andre omsorgsarbejdere skal anmelde hver eneste episode med vold eller trusler til politiet. Det viser beregninger, som fagforbundet FOA har foretaget.
- Hvis de insisterer på, at vi anmelder samtlige episoder, kan vi lægge politiet fuldstændigt ned, siger Per Grieger-Rene, som er arbejdsskadekonsulent i FOA, der er en af de største fagforeninger for social- og sundhedsarbejdere.
Som Avisen.dk skrev i sidste uge, er det blevet endnu sværere for omsorgsarbejdere at få erstatning, hvis de bliver udsat for vold på jobbet. En praksisændring i Erstatningsnævnet betyder, at det nu er næsten umuligt at få erstatning uden en politianmeldelse.
Det betyder, at omsorgsarbejdere skal melde for eksempel børn, demente og handicappede, som de er ansat til at passe, til politiet for slag og spark, der er uddelt i afmagt, kådhed eller psykotisk tilstand. Ellers har de ikke en chance for at få erstatning for voldsepisoderne.
"Fuldstændigt vanvittigt"
Ud over at det sætter omsorgsarbejdere i et etisk dilemma, vil de mange politianmeldelser også give politiet bunker af overarbejde.
Omsorgsarbejdere er nemlig i høj grad udsat for trusler og vold på jobbet, fordi de netop ofte arbejder med utilregnelige mennesker. Medlemsundersøgelser, som FOA har foretaget, viser, at mellem 20 og 25 procent af medlemmerne i løbet af et år oplever vold eller trusler på jobbet. Det svarer til cirka 40.000 episoder om året, hvoraf en forsvindende lille del anmeldes til politiet på nuværende tidspunkt.
Med andre ord kan politiet se frem til at få cirka 40.000 ekstra anmeldelser - alene fra FOA-medlemmer.
- Det er fuldstændigt vanvittigt, at vi skal spilde politiets tid på at politianmelde spark fra demente plejehjemsbeboere og skolebørn, mener Per Grieger-Rene fra FOA.
"Hold da kæft, mand!"
Hos politiet er man heller ikke begejstret ved udsigten til 40.000 ekstra anmeldelser om året.
- Hold da kæft, mand. Det vil give en kæmpe arbejdsopgave for os, og vil i den grad belaste vores folk, siger Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet.
Det tager både tid og ressourcer at behandle den type sager, og det vil gå ud over andre politiopgaver, forklarer han.
- Jeg synes ikke, det lyder hensigtsmæssigt at melde de sager til politiet, især hvis det er sager, hvor gerningsmanden alligevel ikke kan straffes. Og jeg kan sagtens forstå omsorgsarbejdernes dilemma med, at en politianmeldelse kan give problemer i tillidsforholdet til borgerne, siger han.
Erstatningsnævnet holder imidlertid på, at en politianmeldelse er nødvendig.
- I de fleste tilfælde kan vi ikke vide, hvad der præcist er sket, uden en politimæssig undersøgelse. Uden den kan vi ikke afklare, om personen er berettiget til erstatning, siger Michael Lerche, der er landsdommer og formand for Erstatningsnævnet.
Han tilføjer, at nævnet blot følger loven, som kræver, at sager politianmeldes inden for 72 timer, men at der i særlige tilfælde kan dispenseres.
Fagforbundet FOA har i flere medlemsundersøgelser spurgt, om medlemmerne har været udsat for vold eller trusler om vold i løbet af det seneste år.
Generelt svarer mellem cirka 20 og 25 procent har svaret ja.
For eksempel viste en undersøgelse fra 2008, at 26 procent af alle FOA-medlemmer har været udsat for fysisk vold.
FOA har cirka 160.000-170.000 medlemmer, som er i beskæftigelse.
Derfor svarer de 20-25 procent til cirka 40.000 FOA-medlemmer, som i løbet af et år er udsat for vold eller trusler om vold.
Det vil betyde 40.000 anmeldelser til politiet om året.
Tallet er alene for FOA-medlemmer. Omsorgsansatte, der er medlem af andre fagforeninger, for eksempel Socialpædagogerne, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, pædagogernes fagforening BUPL eller som ikke er medlem af en fagforening, tæller ikke med. Det samlede antal anmeldelser vil derfor blive endnu større.