12-årig alene hjemme: Skræmmende mænd ville bryde ind
Ifølge drengen, der bor med sin familie i Nykøbing Sjælland, prøvede to ukendte mænd at komme ind til ham ved først at lokke med en slikkepind og så sparke på døren.
De to mænd sparkede og slog ifølge drengen på døren.
De to mænd sparkede og slog ifølge drengen på døren. Scanpix - modelfoto


En dreng på 12 år havde tilsyneladende en grim oplevelse, da han i går, torsdag, var alene hjemme. Drengen bor med sin familie i Nykøbing Sjælland.

Midt- og Vestsjællands Politi beskriver i sin døgnrapport hændelsen, som politiet blev opmærksom på, da drengens mor ringede klokken 16.36.

Hun fortalte, at hendes søn en halv time tidligere havde været alene hjemme, og at to mænd her ifølge drengen havde ringet på døren.

Da den 12-årig lukkede op, tilbød de to mænd ham en flerfarvet slikkepind, som han dog takkede nej til.

Da drengen ville lukke døren, rakte den ene mand ifølge drengen sin hånden ind i et forsøg på at tage fat i drengens arm. Det lykkedes dog ikke. Drengen fik døren låst, hvorefter de to mænd sparkede og slog mod døren, inden de forlod stedet på ukendt måde og i ukendt retning.

Kan du hjælpe politiet?

Politiet ledte efter de to mænd for at få afklaret formålet med henvendelsen på den 12-åriges bopæl, men fandt dem ikke i området.

De to mænd blev beskrevet som:

MAND A:

40-50 år, 170-180 centimeter høj, kraftig af bygning, stort rødt krøllet skæg med grå stænk, iført en grøn strikhue, sort jakke, sorte cowboybukser, sorte sko, holdt en flerfarvet rund slikkepind på ca. 15 centimeter i diameter i højre hånd

MAND B:

Crka 40 år, ca. 170 centimeter høj, almindelig til spinkel af bygning, kort mørkt hår sat i en spids mod midten, iført sort jakke med en aflang lomme på brystet, sorte cowboybukser, sorte sko, firkantede briller med blåt stel, modermærke/plet på størrelse med en ært på højre kind.

Lokalpolitiet i Nykøbing Sj./Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd området, eller som kan give oplysninger om deres identitet.

Kontakt politiet på tlf. 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.