Det er parringssæson for alligatorer i Florida, og det betyder, at der for tiden ofte er meldinger om omstrejfende alligatorer på steder, hvor de ikke normalt bør opholde sig.
Forleden skete det i Jacksonville, da en cirka to meter lang alligator havde forvildet sig ud i nærheden af et shoppingcenter, hvor den skabte panik.
Politiet sendte derfor en efterspørgsel ud efter en krokodillefanger, der kunne håndtere situationen, og sådan en er Mike Dragich.
Dragich, der også er krigsveteran og tidligere MMA-kæmper, fortæller til mediet NewsNews4JAX, at han befandt sig til en ishockeykamp i nærheden med sin familie, da han hørte om opfordringen.
Han hoppede straks ind i bilen, fandt frem til alligatoren og gik så med bare hænder og fødder i kamp med dyret.
Se videoen her:
Da Mike Dragich havde fået styr på alligatoren, vendte han tilbage til ishockeykampen, men det er heller ikke første gang, at Dragich kommer i søgelyset for sine evner til at bryde med alligatorer. Sidste forår fik han stor ros for at have fjernet en alligator fra en skolegård.