Serien "Badehotellet" har ikke kun samlet danskerne i usædvanlig grad.
Efter ti år og ti sæsoner har skuespillerne også opbygget nære relationer og venskaber.
Så selvfølgelig samledes hele holdet osgå for at se sidste afsnit sammen, selv om optagelserne forlængst var slut og de fleste i gang med nye opgaver.
Blandt andre, så har Amalie Dollerup delt søde billeder på det sociale medie Instagram, hvor veninderne var samlet.
Også Anette Støvelbæk har været med hele vejen i "Badehotellet" og fortæller om afslutningen til kendte.dk, der mødte skuespilleren til premieren på "Pigen der fortalte film".
- Vi så sidste afsnit sammen, spiste dejlig mad, skålede og sagde tak for nu. Det var en lille smule hårdt, siger hun til kendissiden og fortsætter.
- "Badehotellet" er nu sendt af sted, og det har været så fint, som det kan være. Jeg synes, at enderne blev bundet så smukt, som de kunne.