Værdigheden driver DR Congo fremad

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Det må være ret fantastisk at være congoleser lige nu.

Forestil dig at have levet i 46 år med en konstant frygt for at blive tortureret, for at miste din familie, for at miste dit job, dit hus, din selvrespekt.

Seksogfyrre år uden rigtig at være herre over dit eget liv.

Da jeg i sommer besøgte DR Congo i forbindelse med deres præsidentvalg, blev jeg mødt af et folk, som især overraskede mig på et punkt:

De var værdige.
De beklagede sig, ja, men de klynkede ikke, de tog altid sagen i egen hånd - nogle gange lidt for voldsomt, men de handlede, de satte sig ikke bare ned og ventede på, at hjælpen ville komme.

Nu har de selv skimtet det første lille stykke af et demokrati.Tænk, hvis de ændrer sig nu. Tænk, hvis landet den 19. november kan finde ud af at støtte en præsident, når navnet på vindere offentliggøres. Tænk, hvis det betyder en ændring mod det gode.

Det har i det hele taget været en ret begivenhedsrig sommer for congoleserne. Jeg skal love for, at processen med at organisere et valg giver erfaringer i alle niveauer af det congolesiske samfund. Kvikke arbejdsløse har pludselig fundet plads i valgkommissionen, hvor de føler, de gør en forskel.

"Vi skal have de stemmesedler ud. Om vi så skal svømme ud til de mindste landsbyer," sagde valgmedarbejderen John til mig i maj 2006, da landet var fuldt optaget af at forberede valget i august.

Man diskuterede politik over alt, og dem, der ikke vidste noget, blev instrueret.

Jeg besøgte en skole, hvor en meget pædagogisk lærerinde fortalte valgmodne elever om frihed, om ansvar og om demokrati. Store ord, men eleverne forstod, og da en intelligent pige på bageste række nikkede grublende for sig selv, fik jeg kuldegysninger.

Hvor må det være fantastisk at stå midt i sådan en proces, især når så mange er bevidste om, hvad der sker. Og når de hjælper hinanden med at blive bevidste.

To valgobservatører er blevet dræbt ved anden runde. Det er tragisk, men det trækker positive spor:

1. Man kunne frygte mange flere dødsfald.
2. DR Congo og resten af verden er enige om at rose indsatsen og samtidig sørge over ofrene. Det er den cocktail af følelser og vilje, der er brug for.

Bevares. Vi kan stadig fokusere på det negative. På de 1.000 mennesker, der dør hver dag som følge af krigene i 1990 erne, på eksporten af coltan til brug i mobiltelefoner, der graver congoleserne længere og længere ned i et hul, mens Vesten taler lystigt videre. På naturen, der smadres, på korruptionen, der florerer lystigt, på krigsherrerne, der styrer områderne, på infrastrukturen, der ikke eksisterer.

Men man skal jo starte et sted. Og det har DR Congo gjort denne sommer.
Lige nu er vi vidner til en af Afrikas allermest spændende udviklinger. 

 

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.