Unge, uden talent, der melder sig til X Factor og får en sviner af Thomas Blachman. Det er top-underholdning fredag aften - men er det fair, at Danmarks Radio bruger sendetid på den slags tv? Ja! Grændekonerne, der har forbandet X Factor langt væk, har ikke forstået, at socialdemokratiske Danmark, hvor alle er lige, hvor janteloven hersker, og hvor ingen må være gode og ingen må være dårlige, har brug for en mavepuster.
X Factor er fremragende, fordi programmet gør det, forældre forsømmer, nemlig opdrager børn - programmet er ærligt, og det er forløsende at se unge, der møder op i den tro, at de har et kollosalt sangtalent, få sandheden af den onde dommer. I virkeligheden gør Blachman de unge en tjeneste:
Han leder dem på rette vej, hiver dem ud af vildfarelsen om egen guddommelighed; de forlader programmet med bedre muligheder end før for et godt liv, for nu ved de, at verden ikke altid er god, og at de ikke har en fremtid badet i rampelyset. Far og mor burde takke ham.
Programmet er dog endnu bedre nu, fordi vi oplever, at ellers chanceløse unge - som Basim med marokkansk baggrund eller de tre RaiDen-drenge med hver dages hårde sociale baggrund - er store talenter, der får en uventet chance. Det er stærkt tv, der giver håb og tro. Tak.