En kvinde og en mand, der arbejdede for Harreslev Kommune i det nordlige Tyskland, er mistænkt for at have stjålet en stor del af omkring 17 millioner kroner, som hørte hjemme i kommunekassen. Nu er pengene på mystisk vis forsvundet – formentlig stjålet i små bidder ad gangen. Det skriver DR.
Kvinden, der er suspenderet, havde direkte adgang til kommunens kontanter, og hun er under mistanke for at have fjernet et par hundrede euro om dagen. Manden, som også er under mistanke, er i mellemtiden blevet pensioneret.
Selv om sagen er blevet efterforsket i halvandet år, har politiet endnu ikke været i stand til at skaffe nok beviser mod de to.