Det var en
fejl. Et varselsskud, som tilfældigt dræbte en ung politimand i november 1988.
Det hævder
et af medlemmerne fra den såkaldte Blekingegadebande i et nyt og overraskende debatindlæg.
Medlemmet
skriver blandt andet direkte til den nu pensionerede kriminalinspektør Jørn
Moos, der i sin tid lede store dele af efterforskningen mod banden.
- Du
forsøger (..) at beskrive det eneste, men fatale skud fra flugtbilen som
værende overlagt rettet mod betjenten, til trods for dit indgående kendskab til
de fakta, der skabte den farlige situation: At de sidst ankomne betjente var
usynlige for os på flugtruten, indtil det sekund advarsels-skuddet blev afgivet,
skriver medlemmet, ifølge Politiken.
Fra venstreorienteret magasin
Debatindlægget
kommer i næste nummer af det venstreorienterede tidsskrift Det ny Clarté. Medlemmet er
ikke identificeret, men overfor Politiken bekræfter redaktøren af Det ny Clarté,
at der er tale om et af de tidligere medlemmer.
Manden
kalder sig ”den anden stemme” – en direkte reference til det første medlem af
Blekingegadebanden, der udtaler sig i Peter Øvrig Knudsens populære bøger om
banden.
Alle
medlemmerne af banden har siddet i fængsel som følge af bankrøveriet mod Købmagergades
Postkontor – men ingen er dømt for drabet, da det ikke kunne dokumenteres, hvem
der havde skudt.
Klar til møde
’Den anden
stemme’ foreslår forsoning i stedet for angreb.
- Til dig
Jørn Moos, du helmer ikke. For drab er der ingen forældelsesfrist. I graver på
tyvende år og graven grøften dybere hver gang (..). Forsoning er sundere for
alle parter. Men det kræver imødekommenhed, hvilket ikke har præget holdningen
til "Blekingegadebanden" og vores motiver. Forsoning nås ikke gennem
hetz. Ej heller gennem manipulationer, skriver medlemmet.
Jørn Moos
siger, at han er parat til at mødes med medlemmet på et hvilket som helst
tidspunkt.