En lille fejl, der fik en
stor betydning.
Sådan lyder forklaringen fra
Realkreditrådet, der har regnet helt galt på antallet af solgte boliger.
I sidste uge hed det sig,
at antallet af bolighandler var faldet med 40 procent - hvilket lød som en økonomisk
krise.
Men det korrekte tal er
blot 9,1 procent.
- Realkreditrådet
har siden fundet ud af, at der er et større antal bolighandler, som ikke har
været indberettet og registreret i statistikken, hedder det i en
pressemeddelelse fra rådet.
- Gennem
2007 har der - kvartal for kvartal - været et stadig stigende antal handler,
som ikke er blevet indberettet på grund af tekniske fejl. Disse handler indgår
nu i statistikken, der er blevet opdateret med tilbagevirkende kraft, skriver
Realkreditrådet.
Priserne og
antallet af handler er nu opdateret på rådets hjemmeside - www.realkreditraadet.dk