Hverdagen, der blev væk

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Når der sker noget nyt i verden, kan journalister som regel søge enten nedad eller opad i samfundet for at forfølge historien. Ofte vælger vi vejen op til politikere, forskere, foreninger og eksperter.

Sådan har det f.eks. været i historien om de mange pædagogstrejker. I denne uge har debatten i medierne handlet om aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, om Århus kommunes ansvar for deres økonomi og om fagforeningernes holdninger i sagen.

De er alle relevante som små, ekstra historier på toppen - men det er jo ikke dér, den virkelige historie ligger.

Historien ligger nede i hverdagen, som pædagoger og forældre over hele landet klager over. Hvem har fulgt en pædagog på arbejde i nogle dage eller en uge og noteret sig, hvor lang tid de bruger på administration og hvor lang tid der bruges på børnene? Fået dem til at VISE svaret på spørgsmålet: Hvis din kollega Per bliver skåret væk fra din stue, hvilke af dine opgaver kan du så ikke længere udføre, og hvad skal du gøre i stedet?

Hvem har talt med forældrene om hverdagen på deres børns stue? Hvor er historierne om moderen, som ikke længere kan købe sko med snørebånd, fordi pædagogerne ikke længere har tid til småting som at binde skoene – og derfor skal barnet gå i sko med velcro, så det selv kan lære at tage sko af og på?

Hvor er historien om børnehaven, som må holde lukket 5 uger om året (!), fordi der ikke er penge til at passe børnene på fuld tid?

Hvor er historien om forældrene, som må give deres børn papir og tuscher med i vuggestue, hvis de vil tegne?

Det er jo dér, historierne ligger. Selvfølgelig skal det også skrives, hvorfor kommunerne er økonomisk trængte – men skal man uddybe sagen på det overordnede niveau, er der er mange mindst lige så gode historier at skrive: Prioriterer vi rigtigt? Er det den hverdag, vi vil give vores børn (for nylig viste en stor meningsmåling f.eks., at over 80 procent af forældrene hellere vil have ordentlige daginstitutioner end skattelettelser)? Hvor længe kan man blive ved med at skære ned på børneområdet, før vi når bunden for, hvad vi kan acceptere? Hvad kan forældre egentlig forvente af fremtidens daginstitutioner?

Diskussionerne mellem Kommunernes Landsforening, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Århus-borgmester Nicolai Wammen kan gå som undtagelser. Men de er forfærdeligt mangelfulde, når de bliver brugt som hoveddækning.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.