Det kan blive svært for Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt at vælte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) af pinden. Det vurderer vælgerne i en ny måling fra Megafon ifølge tv2.dk.
Anders Fogh har siddet solidt i Statsministeriet siden 2001, og selv Helle Thornings egne vælgere forudser, at det bliver svært for deres formand at indtage Statsministeriet.
Målingen viser, at 40 procent af de socialdemokratiske vælgere mener, at det er usandsynligt eller meget usandsynligt, at Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister efter næste folketingsvalg.