Der skal sættes tal på danske soldaters hjerneskader - og så skal de behandles.
Efter afsløringen af, at danske soldater, der er udsendt i Irak og Afghanistan, kan få lettere hjerneskader af kraftige eksplosioner, vil Socialdemokraterne nu have problemets omfang på plads.
- Den amerikanske hær anslår, at op mod 20 procent af de udsendte soldater er i risikogruppen. Vi ved ikke, om det tal også gælder for de danske soldater, men det står fast, at vi må undersøge det her, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod.
Hjerneskaderne fra kraftige eksplosioner kan betyde svimmelhed, søvnløshed og hukommelsesbesvær hos de ramte soldater,
Udover omfanget ønsker Jeppe Kofod også svar på, hvordan skaderne eventuelt kan behandles.