Nu er lotto også interessant for de rige. For i fremtidens lotto kan man vinde op til 750 millioner kroner, og det burde få selv en dansk gennemsnits millionær til at dagdrømme lidt. For mangler han ikke - trods alt - et privatfly eller en yacht?
Ni europæiske landes, her i blandt Danmark, har nemlig en plan om at lave et fælles lottospil, hvor der vil komme helt andre summer i spil end dem, vi kender i dag. Det er planen, at der hver uge skal trækkes lod om mellem 10 og 100 millioner euro, hvilket svarer til mellem 75 og 750 millioner danske kroner.
Informationschef hos Danske Spil Thomas Rørsig har da også store forventninger til den nye lotte:
»Det vil kunne skabe nogle store førstepræmiepuljer, og vi ved jo fra vores danske spillere, at det nu engang er førstepræmiens størrelse, der er trækkræften i et lottospil. Så hvis vi kunne komme op i nogle puljer, der er endnu større end de største i det nuværende lotto, så er vi sikre på, at de danske spillere vil synes, det er interessant«, siger han til Politiken.dk