Administration 

Husk at tjekke din forskudsopgørelse: 28% skulle betale penge tilbage i skat i 2017

PRM / Husk at tjekke din forskudsopgørelse: 28% skulle betale penge tilbage i skat i 2017

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Mikonomi.dk

I en ny undersøgelse, foretaget af Mikonomi.dk, konkluderes det, at 72% af danskerne forrige år skullehave penge tilbage i skat. Derimod fik 28% af danskerne en grim overraskelse i marts måned, da de loggede på Borger.dk. Der var nemlig 3 ud af 10 danskere, der sidste år fik et større eller mindre skattesmæk.

4 ud af 10 skulle tilbagebetale penge i Syddjurs Kommune

Ses der på de forskellige kommuner, var det Syddjurs Kommune, der havde flest indbyggere, som skulle tilbagebetale penge i skat. Her skulle hele 39,41% betale penge tilbage. Stærkt efterfulgt var Jammerbugt og Gribskov Kommune med henholdsvis 36,37% og 36,10% af indbyggerne, der fik et skattesmæk i marts 2017.

I den modsatte ende findes Odense og Kolding Kommune, hvor det kun var 21,02% og 21,11% af indbyggerne der fik et skattesmæk. Nedenstående tabel illustrerer top 10 over de kommuner, hvor flest og færrest indbyggerne oplevede et skattesmæk.

Top 10 kommuner: Færreste indbyggere med skattesmæk

Top 10 kommuner: Flest indbyggere med skattesmæk

Odense Kommune: 21,02%

Syddjurs Kommune: 39,41%

Kolding Kommune: 21,11%

Jammerbugt Kommune: 36,37%

Ballerup Kommune: 21,34%

Gribskov Kommune: 36,10%

Hvidovre Kommune: 21,48%

Odsherred Kommune: 34,63%

Brøndby Kommune: 21,97%

Thisted Kommune: 34,36%

Aalborg Kommune: 22,25%

Svendborg Kommune: 33,78%

Frederikshavn Kommune: 22,45%

Hørsholm Kommune: 33,42%

Aarhus Kommune: 22,71%

Favrskov Kommune: 33,37%

Glostrup Kommune: 22,74%

Herning Kommune: 33,06%

Roskilde Kommune: 23,00%

Køge Kommune: 32,39%

Undgå skattesmæk i 2020

Danskerne får deres forskudsopgørelse for 2019 fra SKAT i midten af november. Hvis du vil undgå at få et kæmpe skattesmæk i marts 2020, skal du derfor huske at rette forskudsopgørelsen samt årsopgørelsen. Du skal specielt være opmærksom, hvis du for eksempel pr. 1. januar 2019 har fået et nyt job, der ligger tættere eller længere væk fra din bopæl end dit tidligere job, eller din løn enten stiger eller falder.

Dette betyder nemlig, at dine fradrag, i nogle tilfælde, vil ændre sig. Har du eksempelvis 25 km til og fra dit nuværende arbejde, vil du modtage et befordringsfradrag på 1,94 kr. om dagen pr. km (2018). Hvis du med dit nye job derimod kun har 12 km, vil du ikke modtage dette fradrag. Får du ikke rettet dette, både i din forskudsopgørelse og årsopgørelse, vil du betale for lidt i skat det pågældende år. Som konsekvens af dette, kan du risikere at skulle betale penge tilbage i skat i 2020.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

Undersøgelsen er lavet ved hjælp af tal fra SKAT, hvori antallet af personer, der pr. kommune skulle have penge tilbage i skat i 2017, illustreres. Mikonomi.dk tog derefter indbyggertallet i hver kommune med personer over 18 år og udregnede i procent, hvor mange der skulle betale penge tilbage i skat forrige år.

Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på ved din forskudsopgørelse på Mikonomi.dk: Få styr på forskudsopgørelsen og undgå skattesmæk

Kontakt:

Kommunikationsansvarlig Camilla Kruuse tlf.: +45 38 41 03 08 email: ck@mikonomi.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: