Dansk Socialrådgiverforening AFTALE OM SPECIALTILBUD SKUFFER
PRM / AFTALE OM SPECIALTILBUD SKUFFER
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Dansk Socialrådgiverforening

Hvis regeringen nedlægger regionerne og flytter specialtilbud for blandt andre mennesker med sjældne funktionsnedsættelser til kommunerne, vil det få alvorlige konsekvenser for sårbare grupper i samfundet.

Sådan lød kritikken fra blandt andre Dansk Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening, da regeringen præsenterede sit udspil til en ny sundhedsreform - og med dagens delaftale om specialtilbuddene skyder regeringen og Dansk Folkeparti desværre blot spørgsmålet til hjørne.

- Vi skal styrke specialiseringen på det sociale område. Der er brug for en national planlægning af de specialiserede tilbud, så hver enkelt kommune ikke selv skal finde løsningerne, og politikerne på Christiansborg skal tage ansvar for finansieringen, så kvaliteten sikres. Denne aftale gør ingen af delene, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup.

Derudover er socialrådgivernes formand dybt bekymret for tab af faglig viden, hvis det specialiserede sociale arbejde flyttes.

- Efter kommunalreformen mistede vi afgørende viden på det her område, og hvis politikerne igen flytter den sociale indsats, vil det gentage sig. Faglig viden og muligheder for koordinering vil gå tabt, og det vil samtidig svække kvalitet og indhold i det socialrådgiverarbejde, som i dag udføres i regionernes socialafdelinger og specialinstitutioner. Det er den helt forkerte vej at gå, siger Mads Bilstrup.

Kontakt:

Bjarke Hartmeyer Christiansen Journalist i Dansk Socialrådgiverforening 26 27 99 14 bhc@socialraadgiverne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aftale-om-specialtilbud-skuffer?releaseId=13570877

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
via Listen To News