Konsekvenserne her og nu
Fra 1. september i år og 12 måneder frem, vil alle medarbejderes feriepenge indefryses i en fond. Det løber op i 25 feriedage under denne indefrysningsperiode. Grunden til, at feriepengene skal indefryses, er for at undgå at nogen kommer til at holde dobbeltferie mens vi går over til samtidighedsferie om præcis ét år. Du mister ikke de penge, der bliver indefrosset, men de bliver først udbetalt, når du går på folkepension.
Lyder det kringlet? Ta’ et kursus i ny ferielov og få reglerne under huden
Arbejder du med HR, er du leder eller er du bare forvirret omkring den nye måde vi skal til at holde ferie på, har du mulighed for at blive klogere på den ny ferielov med et kursus, hvor jurister og løneksperter giver dig en grundig gennemgang af regler, ændringer og mulighederne inden for de nye rammer.
Overgangsperioden og din sommerferie i 2010
I 2019 optjener du i en fuldtidsstilling 16,64 dages ferie som du må bruge fra 1. maj 2020 til 31. august. Derfor er det en god idé at lægge noget ferie til side allerede nu, hvis du gerne vil holde fire ugers sommerferie – eller 3 ugers sommerferie plus en uges efterårsferie. Ønsker du at holde mere end 16,64 dages ferie i ovennævnte periode, skal du selv betale for det.
Har du restferie, når vi går over til den ny ferielov, bliver dine feriedage automatisk overført til den nye ferieordning.
Samtidighedsferie er det nye – og hvad er det?
I dag har vi forskudt ferie, hvilket betyder, at vi optjener ferie gennem et helt kalenderår og kan først bruge de optjente feriedage fra maj i det følgende år. Med den ny ferielov 2020, bliver dette lavet om, så man i stedet har optjening af samtidighedsferie hvilket konkret betyder, at de feriedage du optjener på én måned (2,08 dage), kan du bruge i den næste måned. Altså kan vi altså se frem til muligheden for at afholde ferie i takt med at vi optjener den.
Mulighed for ferie på forskud
Den ny ferielov giver dig mulighed for at holde ferie på forskud – hvis altså din arbejdsgiver er med på ideen. På den måde kan du fx rejse en måned sydpå i januar med feriepenge under hele perioden, selvom du ikke har optjent nok feriedage endnu. De forudbetalte feriedage bliver efterfølgende modregnet de dage du efterfølgende tjener i månederne efter hjemkomsten.
Hvorfor skal vi overhovedet have en ny ferielov?
Folketinget har besluttet, at det skal være nemmere og hurtigere for nye medarbejdere på arbejdsmarkedet at holde ferie med løn. Derfor vil vi med den nye ferielov få udbetalt feriepenge i takt med at vi optjener dem. Læs meget mere her om ferielov 2020.