Det gik kun én vej med antallet af kvindelige kommunalpolitikere op gennem 1900-tallet: op. Men siden slutningen af det sidste århundrede er andelen af kvinder i byrådene stagneret.
Således har danskerne ved de seneste kommunalvalg kun besat knap tre ud af ti byrådsstole med kvindelige politikere.
- Det virker lidt, som om at vi alle sammen - provokerende sagt - er meget godt tilfredse med blot 30 procent kvinder i byrådene, siger Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Der er i udgangspunktet ikke noget galt i, at vælgerne får de politikere, de stemmer på, pointerer kommunalforskeren. Så hvad er problemet egentlig?
- Hvis man har en forestilling om, at vi lever i et forholdsvis kønsligestillet samfund, så virker det jo underligt, at kvinderne halter systematisk efter i kommunalpolitik, siger Ulrik Kjær på kvindernes internationale kampdag.
- Mange forventede, at problemet var ved at løse sig selv. Men så gik udviklingen i stå, og det har den så været i 20-25 år nu. Så vi har en lomme i samfundet, hvor mændene stadig dominerer.
En del af forklaringen er, at færre kvinder stiller op som kandidater. Således var kun 30 procent af de opstillede kandidater kvinder ved kommunalvalget i 2013. Ikke en eneste kommune havde flere kvinder end mænd opstillet.
Danmark udgør "en nordisk bagtrop", fortæller Christina Fiig, der er lektor ved Insitut for Kultur og Samfund, Europastudier, ved Aarhus Universitet:
- De andre nordiske lande har langt større andele af kvinder i kommunalpolitik. Dels fordi de har mere fokus på ligestilling, siger hun og betegner det som "et demokratisk problem" for Danmark.
- Med lav repræsentation af kvinder er der stemmer, der ikke bliver hørt. Vi ved for eksempel, at kvinder og mænd har forskellige holdninger til velfærdsstaten. Og det udgør en ret stor del af kommunalpolitikken.
- Man kunne som et tankeeksperiment vende det om og spørge, om det ville være et problem, hvis der var 70 procent kvinder?
Med mindre der kommer et markant øget fokus på den skæve fordeling, vil kommunalvalget til efteråret også ende med en kvindeandel omkring de 30 procent, vurderer begge forskere.
- Hvis der for alvor skal ske noget, skal der flere kvinder på opstillingslisterne. Så ville vælgerne langt hen ad vejen følge med, siger Ulrik Kjær.
/ritzau/