32.500 personer, svarende til over hver tredje, der i november 2016 var på kontanthjælp, havde ikke arbejdet i mindst otte år ud af de foregående ni år. Det skriver Finans.
Det viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet baseret på data fra E-indkomst tilbage for indkomståret 2008, som er den længste periode, man kan spore oplysningerne.
I lyset af, at der de seneste år har været bedring i konjunkturerne, og stadig flere virksomheder melder om mangel på folk, er det en katastrofe, hvis de ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Selve ydelsesniveauet skal ikke strammes, men efter nytår vil ministeren se på sanktionsmuligheder, der skal få kontanthjælpsmodtagere til at tage de anviste job. Hvis ikke, skal hammeren falde, hvilket den ikke gør i dag.
- Vi har dels ikke stillet de nødvendige krav til de ledige, og der har ikke været nogle sanktioner over for dem, hvis ikke de har taget imod et jobtilbud. Med over 80 sanktionsmuligheder er der behov for et mere enkelt system, så man hurtigere kan mærke konsekvenserne, siger Troels Lund Poulsen til Finans.
Han peger samtidig på, at der skal gøres noget drastisk ved ikke-vestlige indvandrere, som udgør en uforholdsmæssigt stor andel af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.
Hos Kommunernes Landsforening har formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), svært ved at se, at der kan gøres meget mere her og nu, da der netop er årsager til, at mange langtidsledige er langtidsledige. Desuden er der de seneste år kommet mange i arbejde, og flere kunne komme ud, hvis arbejdet var der.
- Hvis virksomhederne var klar til at tage imod dem, skulle det ikke tage lang tid at sende dem ud, siger han til Finans.