Mette Sommer, kendt fra TV2-programmerne “Bachelor”, “Bachelorette” og “Vild med dans”, skal nu være vært.
Det afslører tv-kendissen i et opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at hun skal bestyre en podcast, der kommer til at handle om den nye sæson af “Bachelorette”.
- Da Podimo ringede og sagde “Hej. Skal vi ikke lave en podcast om den nye sæson af Bachelorette”? gik der ikke lang tid fra da jeg sad i flyveren, på vej hjem fra vores fire måneders rejse, til jeg sad til møde på Vesterbro og kastede den ene bold op efter den anden. De fleste blev grebet og nu håber jeg bare, at I er enige i, at det er nogle møghamrende gode idéer vi er kommet med.
- Jeg vil i hvert fald gøre mit ypperste for at underholde jer sammen med en masse andre fantastiske mennesker, skriver Mette Sommer om sin nye rolle.
Den 35-årige Mette Sommer venter barn med kæresten Kristian Kjær Lindegaard og for en uge siden kunne parret afsløre, at de skal have en dreng.