Næsten intet kommer i vejen eller forsinker Japans nationale stolthed på skinner, Shinkansen, også kendt som "Bullet Train". Det kan køre op til 320 km/t.
Men for et par dage siden, skulle en slange på ca. 40 centimeter alligevel give den største forsinkelse i årevis på den ellers så punktlige togplan. Slangen var blevet spottet i en stor kupé på et tog, der kørte imellem Nagoya og Tokyos centrum og videre til Osaka.
Hele toget blev kørt ind på en perron og passagerer evakueret. Om man fandt slangen, hvordan den var kommet ind i toget og om det var en farlig en af slagsen, melder historien ikke noget om.
Ingen kom noget til, men tusindvis af passagerer blev forsinkede, og DET var jo næsten det værste. Ifølge Central Japan Railway Company, som driver togene, skal man tilbage til 2017, hvor en offentlig undskyldning blev annonceret. Her havde et tog forladt en perron 20 sekunder for hurtigt.
Håber DSB læser med på denne artikel....