Der har været meget kærlighed i "Vild med dans" og for Albert Harson og Jenna Bagge er det af den holdbare slags.
De mødtes i forbindelse med det populære program tilbage i 2020, flyttede sammen og købte i december så deres første fælles lejlighed i Carlsbergbyen i København.
Nu har parret også bestået Ikea-testen, afslørede de over for kendte.dk i forbindelse med lanceringen af den nye streamingtjenesten MAX på Hotel Villa Copenhagen.
- I morges hængte jeg billeder op. Jeg borede løs klokken 7.30, smilte Albert Harson, mens Jenna Bagge tilføjede.
- Det er rigtig dejligt, at han har en mening om indretningen, for jeg er lidt kedelig på det punkt.