Den amerikanske centralbank (Fed) fastholder den ledende rente i intervallet 5,25 til 5,50 procent.
Det oplyser banken i en meddelelse onsdag aften dansk tid efter et to dage langt rentemøde.
Centralbanken forklarer beslutningen med, at inflationen i USA fortsat er højere end målsætningen, som er en inflation på to procent.
USA's centralbank mener ikke, at det vil være passende at sænke renten, før der er konkrete tegn på, at inflationen faktisk har kurs mod de to procent.
Formand for centralbanken Jerome Powell siger på et pressemøde, at "vejen frem er uvis", og at det ikke vides, hvornår inflationen falder yderligere.
Derfor kan han heller ikke sige, hvornår der vil ske ændringer i renten.
- Inflationen er stadig for høj, understreger han ifølge Reuters.
Jerome Powell siger dog videre, at det er meget usandsynligt, at en renteforhøjelse - i stedet for en rentesænkning - kommer på tale, selv om USA lige nu kæmper med en relativt høj inflation.
Flere danske økonomer understreger, at det var ventet, at den ledende amerikanske rente fastholdes.
Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, er tiden "slet ikke moden til rentesænkninger i USA".
- Stærke jobrapporter og skuffende inflationsrapporter rimer ikke på lavere renter, konstaterer han i en skriftlig kommentar med henvisning til den relativt høje beskæftigelse på det amerikanske jobmarked.
Renteforhøjelser og -sænkninger bruges som et værktøj til henholdsvis at tøjle og sætte skub i økonomien.
Høj inflation i USA og Europa førte i en periode frem til sidste sommer til en række renteforhøjelser.
Stigningerne i forbrugerpriserne er aftaget en hel del i mange lande, men er altså i blandt andet USA fortsat højere end det ønskede niveau.
Inflationen i USA i marts blev opgjort til 3,5 procent. Det var højere end måneden før og højere, end mange økonomer havde ventet.
Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank "holder fast i en forventning om, at 2024 bliver året, hvor Fed begynder at sætte renten ned".
- Men vi holder samtidig også fast i vores forventning om, at det tidligst sker på den anden side af sommeren.
- Det går nemlig lige nu simpelthen for stærkt i amerikansk økonomi til, at det ville være forsvarligt med en rentenedsættelse, siger Søren Kristensen i en skriftlig kommentar.
På pressemødet understreger formanden for USA's centralbank da også ifølge The New York Times, at efterspørgslen på arbejdskraft for tiden er høj i USA. Og at den er ledsaget af vækst i arbejdsstyrken.
Det er sjette rentemøde i træk, at centralbanken beslutter at holde renten i ro. Da renten blev hævet til intervallet 5,25-5,50 i juli 2023, ramte den det højeste niveau i USA siden 2001.
/ritzau/