- Det er bevægende for mig at være i Cypern på denne specielle dag.
Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun onsdag 1. maj markerede 20-året for udvidelsen af EU med 10 nye lande.
Blandt dem var Cypern, som i dag er blevet symbol på EU's til tider vanskelige forhold til Tyrkiet, der i 1974 besatte en del af Cypern.
Ursula von der Leyens fokus var dog på jubilæet, som onsdag blev fejret i de 10 lande, der udover Cypern tæller de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen, samt Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet og Malta.
- EU-medlemskabet har åbnet et kontinent for jer. EU har gjort jer stærkere, men at I er kommet med i unionen har gjort os alle stærkere. I gode tider og i svære tider, siger Ursula von der Leyen.
Hun fremhævede corona-epidemien som et eksempel, hvor det fælles indkøb af vacciner ifølge von der Leyen gavnede alle medlemslande.
Udvidelsen den 1. maj 2004 var den hidtil største i EU's historie. Og den har gjort EU til en spiller på verdensscenen, mener von der Leyen.
- Den 1. maj 2004 kom 75 millioner europæer med i EU. Det var begyndelsen på en ny æra, siger von der Leyen.
Med udvidelsen voksede EU til 450 millioner mennesker og blev et af verdens største markeder.
Det har ført til en stor økonomisk fremgang i de nye lande, som samtidig arbejder på at styrke demokratiet. Mange af de nye lande har tidligere været del af det kommunistiske Sovjetunionen.
Det gælder blandt andre de tre baltiske lande.
Ifølge EU's præsident, Charles Michel, så sluttede de nye lande sig til EU med et "stærkt ønske om at blive del af EU's friheder og økonomiske vækst".
- Europa var mere end en geografi. Det er en idé, en rejse, et fyrtårn af håb. De nye medlemslande rettede deres hjerter mod dette mål, skriver Charles Michel på det sociale medie X.
Et stort flertal af de danske medlemmer af EU-Parlamentet ønsker at fortsætte udvidelsen af EU fra 27 lande til formentlig mere end 30 lande.
EU har i dag godkendt ni lande som såkaldt kandidatlande. Det er dog de færreste, der regner med, at kandidatlandet Tyrkiet reelt får mulighed for at komme med i unionen.
De resterende otte kandidatlande er: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Ukraine og Serbien.
/ritzau/