Yahya Hassan i tosset tv-interview: Nægter at forlade studiet
Den unge digter vækker endnu engang opsigt.
Bag den grønne Alternativet-grafik titter drille-digteren frem. Mens studieværten forsøger at finde en grimasse, der kan passe.
Bag den grønne Alternativet-grafik titter drille-digteren frem. Mens studieværten forsøger at finde en grimasse, der kan passe. Screendump, TV 2 Østjylland


Den temperamentsfulde digter og folketingskandidat Yahya Hassan gør, hvad han kan, for at skabe opmærksomhed under valget.

Sent i går aftes var den 20-årige poet i studiet hos TV 2 Østjylland under en nyhedsudsendelse, der pludselig blev meget sjovere - og lettere bizar - da Yahya Hassan nægtede at forlade studiet efter det livetransmiterede interview.

Han stak hovedet ind i billedet og rablede løs til aftenens studievært, Søren Ø. Jensen.

- Det her var da den værste form for reklame, erklærede Yahya Hassan, mens værten gjorde hvad han kunne for at komme videre i udsendelsen.

- Vi er krigsforbrydere, sagde Yahya også.

Til sidst endte digter-politikeren med at skride med følgende afskedssalut til studieværten:

- Hvis du vil gøre mig til grin på åben skærm, så kan jeg love for, at det kommer direkte tilbage i hovedet på dig selv.

Til slut tog han værten om skulderen og hev ham i slipset med denne svada:

- Og slipset symboliserer i øvrigt hundesnor.

Her til morgen skriver Yahya Hassan på Facebook om episoden: "Mig bekendt har man stadig kun det sjov man selv laver."

Og det kan han have ret i. Meningsmålingerne kan i hvert fald ikke muntre ham op. Ifølge en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2, TV 2 Østjylland  og Politiken, kommer den unge løsgænger ikke i Folketinget.

Se Yahya Hassans tv-performance her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.